Når gud betaler

Nu er det ikke min mening, at denne klumme skal til at være religiøs, men alligevel vil jeg starte med at citere Jesus, der siger: "Derfor, alt hvad I ønsker, at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem" Mat 7:12. Det er en interessant betragtning, også selvom man ikke er religiøst anlagt. Det er en tommelfingerregel, der gør de fleste beslutninger noget lettere at træffe. Ønsker jeg, at folk gør sådan eller sådan mod mig? For hvis jeg gør, så er det i orden, at jeg selv handler på den måde. Du kan simpelthen sætte dig ned og tænke over dette spørgsmål: hvordan vil jeg behandles af andre? Når du kender svaret, så ved du også, hvordan du skal behandle din omverden. Vil du have, at dine medmennesker lytter til dig, respekterer dig, tror på dig, er venlige mod dig. Ja… så vil det være rigtigt af dig at lytte på, respektere, tro på og være venlig overfor dine medmennesker. Men reglen er også let at misforstå. Jeg har ofte hørt folk sige:" hvis du er god mod andre, så er de også gode mod dig". Det er ikke rigtigt, og det er heller ikke det, tommelfingerreglen siger. Den siger der i mod, at hvis du vil have, at andre skal være gode mod dig, så skal du selv være god mod dem. Men selvom du er god mod andre, så er der ingen garanti for, at de er gode mod dig. Du har bare handlet rigtigt. Handlet rigtigt i forhold til den kristne livsholdning. Men den kristne livsholdning siger i så fald sådan set også, at hvis du ønsker, at andre skal være onde mod dig, så er det rigtigt af dig at være… ja.. du må nok hellere selv gøre sætningen færdig. Jeg tør ikke. Der findes en anden religiøs overbevisning, der har min interesse… nemlig: gud er retfærdig. Hvordan kan det være retfærdigt at gøre godt mod andre, hvis de ikke behøver at være gode ved dig? Er det ikke urimeligt? Det plejer jeg at synes, men der er lige faldet mig en løsning ind. Kunne sandheden være den, at hvis du er god mod andre, så er GUD god mod dig? Hvis du behandler et medmenneske med ufortjent godhed, så modtager du måske intet… ikke engang tak… fra dette menneske, men gud betaler dig. Hvis det er rigtigt, så er livet retfærdigt og endda med garanti. Med andre ord: Hvis du lytter på dine medmennesker, så er det ikke sikkert, at de lytter på dig, men så er du sikker på, at gud lytter! Hvis du tror på dine medmennesker, så er det ikke sikkert, at de tror på dig, men det er sikkert, at gud tror på dig! Øh… hvis du er forvirret, så skal jeg lige indrømme, at det er jeg også. Men kunne det ikke være rigtigt?.. …Nå… nu er jeg jo ikke teolog, og jeg tilhører heller ikke den klogeste del af menneskeheden, så jeg kan ikke svare på, hvad der er rigtig eller forkert. Det må andre gøre for mig, men jeg synes, at tanken er sød.