Danmark

Når jeg bliver gammel

Så vil jeg sidde på en bænk der, hvor havet slår ind over molen, og ta' imod duglette perlestænk af hav, når det glitrer i solen Men det skal dæleme ikke være hele dagen. Og jeg gider heller ikke spille golf i 25 år eller spise tyske flødekarameller med en god bog foran pejsen, iført de lune, hyggelige hjemmesko, man kan købe med rabat, når man er medlem af Ældresagen. Næh, jeg vil opleve verden som min skønne mormor, der er godt oppe i 80erne, men stadig blev fornærmet, da et rejsebureau behandlede hende og hendes rejseveninde som skrøbelige og affældige, for som hun siger "vi er jo ikke gamle". Mine egne forældre har det sjovere, end jeg selv har: de har flere penge, mere tid, mere overskud og bredere perspektiv på mulighedernes verden end de fleste i min omgangskreds, og er efter mange år på arbejdsmarkedet hverken udbrændte eller gået i stå. Jovist er der stadig mennesker, der som 50+ må kigge sig selv efter i spejlet og sømmene og konstatere, at de er slidt ned (som det arbejdende folk bliver), eller slidt op (hvis man er chef), og som vitterligt er gamle. Men der bliver stadig længere imellem dem, og en enlig rynke eller tres gør vel ingen olding. Som barnebarnet sagde til en morfar, jeg kender: "morfar, du er da ikke gammel – du er bare lidt krøllet". Til trods for, at ikke bare Danmark, men hele den vestlige verden langsomt fyldes med disse energiske efterårsharer, er samfundet stadig indrettet til, at når man runder de 50, så lakker det mod enden. På min gamle arbejdsplads, Instituttet for Fremtidsforskning, havde vi en kopi af et maleri fra forrige århundredeskifte, som forestillede en alderspyramide. Pyramiden viste en mand i livets forskellige stadier. Således gik det op ad bakke for ham, til han toppede som 50-årig, og derefter var det en stadig mere krumbøjet glidebane lige ned i graven. Og den mentalitet lurer stadig i Danmark, hvor der blandt andet kan være noget så absurd som venteliste på at komme på hospice. Når du går på pension, så må du gerne hygge dig i et par gode år, men vil du så venligst lægge dig til at dø. Længe har man talt om det grå guld, men ingen har endnu formået rigtigt at få gjort noget ved snakken. Bemærk også skildringen af den ældre generation i reklamerne: Er man under 50 (eller rettere under 30), fortæller de fleste reklamer dig, at hvis du køber dette produkt, så bliver du "mere end normal": drik denne cola, og du får de fedeste venner, brug denne shampoo og du bliver festens midtpunkt, køb denne deodorant og kvinderne kommer flyvende og kaster sig for dine fødder. Er man derimod over de 50, så bliver man blot "normal": ja, nu kan mor også grine til festen, for hun har købt disse superdiskrete tissebleer, og bedste kan gå til dans, for hun har fået sine gigtpiller. Gamle mænd eksisterer åbenbart ikke i den danske reklameverden. Man ser dem i hvert fald ikke tit. Hvad fedt er for kroppen, er den ældre generation for samfundet: brugt aktivt er det den bedste energikilde, der findes. Bliver den forsømt og får lov til at hænge, bliver det en tung, usund og ucharmerende byrde. Det har vi slet ikke råd til, og det er ikke en måde at behandle en hel generation på. Youth is wasted on the young, sagde George Bernard Shaw, men alderdommen er i udpræget grad spildt på de ældre, hvis den blot skal være en tid til at blive sat og magelig i eftertænksom afventen på, at samfundet "gør noget". Verden har aldrig set en generation som denne før, så det er bare med at komme i gang med at ændre den. "Skab dig nu ikke", sagde min mor til mig, da jeg var lille, men i dag er det jo blevet en positiv ting – at skabe sig et lykkeligt liv og en god tilværelse er det, det hele handler om. +50 er tiden, hvor man skal skabe sig på ny, og etablere sig som en ny tids mennesker. Det vil også være en fordel, for alle i min egen generation – så er vi nemlig fri for at skulle gøre arbejdet selv. For som Gnags synger i sangen om at blive gammel: "Når jeg bliver gammel, så er du gammel selv".