Når Kabul kalder...

Mogens Hougesen har svært ved at sige nej, når der er bud efter ham til internationalt politiarbejde

En kasket, en baret eller en afghansk hovedbeklædning ? Mogens Hougesen har hovedbeklædninger til enhver lejlighed fra sine forskellige missioner. Foto: Carl Th. Poulsen

En kasket, en baret eller en afghansk hovedbeklædning ? Mogens Hougesen har hovedbeklædninger til enhver lejlighed fra sine forskellige missioner. Foto: Carl Th. Poulsen

FREDERIKSHAVN:To gange har Mogens Hougesen taget afsked med sine fem børn for at rejse til Afghanistan. Den 48-årige vicepolitikommissær på politigården i Frederikshavn har samlet erfaringer i internationale politimissioner siden 1997. Det år var han udsendt første gang. Til Bosnien. Han er lige vendt hjem efter seks måneders tjeneste i Kabul, hvor han var leder af et dansk politikontingent på otte mand, som rådgav afghansk politi om træning og i at gennemføre - en politireform. Og selv om enhver dansk politimand ved, hvor store problemer politireformer kan give under nordeuropæiske breddegrader, så er de intet at regne mod de udfordringer, som afghansk politikolleger står i til halsen. Opium og Taleban - Da jeg første gang var i Kabul for tre år siden var det slemt, siger Mogens Hougesen, og det er ikke blevet meget bedre siden. Ikke kun på grund af krigen, Taleban og Al Qaida, men også på grund af den store produktion af opium og heroin og den kriminalitet, som følger heraf. Afghanistan er verdens største eksportør af opium. Nørrebro gange 100 - Der lyder jævnligt skyderier og håndgranater og raketter, som eksploderer, siger Mogens Hougesen. - - Skal man henføre det til danske forhold, kan man sige, at det er episoderne på Nørrebro gange 100. Skyderierne skyldes ikke alene Taleban og Al Qaida’s krigsførelse mod regeringen, men også i vid udstrækning kampen om det kriminelle marked. - Jo, der er et presserende behov for at reformere, så det bliver et mere demokratisk og effektivt politi, som kan tage kampen mod kriminaliteten op og beskytte borgerne, tilføjer Mogens Hougesen. Genopbygningen af Afghanistans politi er i dag et EU projekt, som den internationalt erfarne danske chefpolitiinspektør Kaj Vittrup i efteråret blev håndplukket til at lede. Da han ankom, havde Mogens Hougesen og hans danske kolleger allerede gennem nogle måneder arbejdet i landet. Mogens Hougesen fungerede som mentor for en afghansk politigeneral i Indenrigsministeriet. Det er ikke så ligetil at rådgive gennem tolk i en meget fremmed kultur. Det var en stor udfordring. - Det er afgørende at komme i dialog, at få spurgt ind for at finde frem til, hvad det er, ham på den anden side af bordet vil opnå. Langt fra alt er lige så gennemsigtigt som i Danmark, siger Mogens Hougesen. Det var for eksempel ikke indlysende, hvad chefen for 700 gadebetjente, der regulerer trafikken i Kabul, ville opnå, da han sad til budgetforhandlinger med politigeneralen, der også ved den lejlighed havde Hougesen ved sin side. Betjente uden bødeblok Chefen følte, at betjentene ikke var effektive nok. De havde problemer med at udskrive bøder. Derfor ville han forfremme alle gadebetjente til sergenter. 60-70 procent af betjentene i Afghanistan er analfabeter, og det især gadebetjentene, der ikke kan læse og skrive. Den afghanske retsplejelov giver dem heller ikke beføjelser til at opkræve bøder eller foretage anholdelser. Men ved at give dem højere rang, ville man samtidig give dem mulighed for at udskrive bøder og anholde - og dermed være mere effektive. Chefen forholdt sig bare ikke til, at de stadig ville være analfabeter og hverken kunne læse lovparagraffer eller skrive en rapport. Forfremmelserne af gadebetjentene blev ikke til noget i den omgang, og ville nok have gavnet chefen mere end den enkelte betjent. EU's indsats på politiområdet drejer sig blandt andet om korpsets organisation, struktur og økonomi. Topstyret russisk model - Det er afgørende, at afghanerne selv har ejerskab til politireformen. Vi har forsøgt at få dem til at forstå, at de selv skal træffe beslutningerne. Modellen lyder ”Afghan solutions for afghan problems”. Men det er langt fra indlysende for dem. Efter mange års russisk dominans i landet er politiet ekstremt topstyret. Enhver forsøger at holde sin egen ryg fri. Det er der ikke nødvendigvis noget galt i, mener Mogens Hougesen. Men det gør systemet sårbart. Han oplevede selv hvor galt det kunne gå, hvordan landets øverste kriminalchef rykkede ud for at lede efterforskningen efter attentat ved et checkpoint, hvor fire politifolk var blevet dræbt. Attentatmændene havde anbragt en ekstra bombe, som detonerede, da politichefen ankom til checkpointet. Han blev kvæstet og hans to bodyguards dræbt. Attentatmændene fik unødigt meget ud af aktionen. For bagefter manglede politiet en ellers meget populær og dygtig chef. "Det er ikke farligere at være politimand i Afghanistan end i Danmark. Du kan blive udsat for lignende episoder i Danmark. Det er hyppigheden af episoderne, der gør, at det synes farligere." -Det fik vi at vide under den meget gode træning, vi fik inden vi blev sluppet ud i missionen, fortæller Mogens Hougesen. - Men man skal selvfølgelig træffe sine forholdsregler. Attentatet En episode fra hans første ophold i Afghanistan har indprentet sig ganske særligt i hans erindring. Dengang han selv var uhyggeligt tæt på en vejsidebombe. Han var i bil med chauffør på vej til politiskolen i Kabul og stod uden for bilen, da en IED – Improvised Explosive Device - detonerede ca. 300 meter bag ham. Det var et attentatforsøg mod parlamentsformanden, som i konvoj passerede stedet sekunder efter Mogens Hougesen var kørt forbi. - Bomben var ikke tiltænkt mig, men jeg kunne ikke lade være med at spekulere på, at den lige så godt kunne være bragt til sprængning, da vi kørte forbi. Parlamentsformanden og hans konvoj slap uskadte, men attentatet efterlod fire dræbte og tre sårede Men der er også gode minder med hjem: om venlige og hjælpsomme og samtidig stolte afghanere og om et samarbejde med engagerede og kompetente politifolk i den internationale stab. Det er en udfordring og samtidig også en god oplevelse, at vi som kollegaer fra EU landene, samt Norge, Canada og Kroatien kan få koordineret og udført et godt stykke arbejde. Det går i blodet Nu er Mogens Hougesen hjemme hos familien igen i mindst to år. Politiet har nemlig sat grænser for, hvor tit danske politifolk må gøre tjeneste i udlandet. Men senere tager han måske af sted igen. - Det går i blodet, siger han. - Jeg har altid kunnet lide udfordre mine egne grænser og vise, at jeg kan leve og arbejde under vanskelige forhold. Heldigvis har jeg en kone, som har sagt, at hun er med på at jeg rejser ud, når det er det, jeg absolut vil. Men det er ikke let for børnene med en far i Afghanistan. Hvornår kommer du hjem? Hans yngste er kun seks år, og hun savnede ham. Hun mobiliserede al sin overtalelsesevne for at få ham hjem. ”Far hvornår kommer du hjem, jeg kan snart ikke klare det mere?”, sagde barnestemmen i telefonen til faderen derude, mens hun prøvede at lyde som en voksen. Mogens Hougesen kan ikke lade være med at smile, da han fortæller om samtalen, men tilføjer så: - Nej, hun syntes ikke, det var sjovt.