Når katten er ude...

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

... medens én skubber, kan den anden kappe bambusserne lige over jorden - de løfter sig og giver plads til det næste ¿snit¿ i takt med, at hele planten vælter.

Nu skal ingen tro, at en sølle skriverkarl er udstyret med en rigtig sekretær - altså en lækker steg, som vimser rundt og laver kaffe, passer telefon og i det hele taget gør mit liv behageligt - ingenlunde! Men jeg har en redaktionssekretær, og det er noget helt andet - hun er journalist og hedder godt nok Lisbeth, er sikkert dårende smuk, snakker i telefon, brygger kaffe og vimser rundt, men jeg har aldrig mødt hende, og hun er sådan set min boss. Det er Lisbeth, som bestemmer, hvad der skal i BoGodt om søndagen - hvis jeg har skrevet noget genialt, sætter hun det fint op med store billeder og alting, og hvis jeg har lavet noget hø, bliver det blandet med annoncerne og smidt om bagi ... Nå, men forleden fik jeg så en mail fra den gode Lisbeth, som ligesom antydede, at hun da havde en vældig god ide til en artikel - noget med, hvordan hun hjemme i sin egen have er sluppet af med sin døde bambus: ¿Jeg klippede den ned, og en dag gemalen ikke var hjemme, ¿lånte¿ jeg hans akku-bajonetsav, der så nemt som ingenting kunne save rødderne i stykker på ca. 20 x 20 cm nede i jorden. Og vupti, så var det bare at vippe dem op i trillebøren med en greb. At det kostede et par klinger - vidste manden jo ingenting om, før det var for sent. Nu er jeg typen, som godt forstår et vink med en lakridsstang, og man skal som bekendt altid fedte maksimalt for sin chef, når muligheden byder sig - man ved aldrig, hvornår der kan blive penge i skidtet - og derfor skal du nu høre historien om, hvordan knægten og jeg let og relativt elegant har udraderet vores koloenorme bambus. Uden brug af hverken krudt eller kugler - ret genau efter Lisbeths anvisninger. Bind et reb omkring Først brugte jeg en times tid på at finde den udmærkede grensaks, jeg egenhændigt har foræret fruen i fødselsdagsgave - jeg fatter det ikke, og det er muligvis mine kromosomers skyld, men hvordan ind i hulen kan man komme i tanke om at lægge den under køkkenvasken? Det ligner et bevidst forsøg på at holde den for sig selv! Men det viste sig at være spild af tid. Det varer nemlig en krig at klippe sådan en bambus ned med håndkraft - det ser enkelt ud, men bambusserne er faktisk filtret, så man på det nærmeste skal klippe dem af og hale dem ud enkeltvis. Mit temperament bød mig at finde på ét eller andet maskinelt - noget med at kappe hele baduljen i ét hug og gerne under udøvelse af lidt mandig brutalitet. Jeg tænkte selvfølgelig på kædesaven. Men problemet er, at bambusserne falder ned i takt med at man kapper dem - og derved spærres adgangen til de næste. Men så fik jeg en ide: Vi trak et tov rundt om hele den store bambus (små to meter i diameter) og spændte det hårdt sammen, så bambusserne nu ikke lænede sig udad i en løs ¿buket¿, men blev holdt stramt sammen i et bundt - nu kunne knægten skubbe til hele foretagendet, som langsomt væltede væk fra saven i takt med, at jeg kappede hele herligheden lige over jorden. Det var temmelig snu - man kunne også sige, at det er kreativ udnyttelse af den maskuline trang til vold og pludselig død ... Det ka¿ man da ikke Og så skulle vi til det - vi skulle afprøve, om en bajonetsav virkelig kan skære bambussens enorme og genstridige rod op i firkanter, som man bare lige kan kyle op i trillebøren. Det er nemlig et faktum, at hvis man går til opgaven med en spade, kan man pukle sig fordærvet uden rigtigt at komme nogen vegne - en overgang hed det sig ligefrem, at det eneste fornuftige var at ringe efter en rendegraver eller en autoriseret sprængningsekspert og en kasse dynamit. Så hvis konen ... øh, min yndige redaktionssekretær har ret, så må det siges at være en ganske snedig løsning på et temmelig stort problem. Meeeeen - knægten var mere end skeptisk: Du kan da ikke save i jorden - hvad med klingen, og hvad med saven? Han så for sig, hvilken generalskideballe han sikkert ville få, hvis han selv var kommet på den ide at save i jorden med MIN sav og mine DYRE klinger. Men saven er jeg nu ikke så øm over, for en ordentlig bajonetsav er lavet til at klare lidt af hvert - og hvad knægten ikke ved, er, at jeg har skuffen fuld af kllinger, som Bosch engang har sendt som vareprøve (de sendte s¿gu en hel pakke af hver slags istedet for én af hver slags - og så glemte jeg at returnere dem). Så der var ingen smalle steder - først gravede vi en rende langs kanten af bambusroden, og så savede vi os ind i selve roden, som vi delte i firkanter på 25-30 cm - og så troede jeg egentlig, at vi skulle hugge eller save os ind under for at få klumperne fri, men faktisk kunne vi hale dem lige op af jorden - så let som at klø sig i måsen. La¿ gå At fjerne en bambus på denne måde koster et par klinger eller tre, og de er ikke billige - men så er det heller ikke værre, og de par kroner er dæl¿me givet godt ud: Selv en meget stor bambusrod kan fjernes på en times tid og uden at få sved på panden. Når katten er ude, leger musene på bordet - når manden vender ryggen til et øjeblik, så negler konen hans bedste og kæreste værktøj og misbruger det på det groveste. At det viste sig at være en ganske lys ide, er ingen undskylding - la¿ gå for denne gang, men lad det ikke gentage sig!