Nibe

Når klokken har ringet ud

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Temperaturen sniger sig ned på minus 23 grader i fryseren på Hjem-Is-depotet.

Ding-ding-ding. Niels Thomas Christensen rykker hårdt i den blå plasticske for enden af bo-muldssnoren. Den hjemmelavede anordning er hele hjertet i Hjem-Is-bilen, for det er her, den velkendte klokke sættes i gang. Ding-ding-ding. Den 39-årige chauffør er nået til Enggårdsgade, som er sidste stop på dagens rute. Han har kørt turen de sidste 12 år, så han kender efterhånden mange af de faste kunder. - Hvad skal det være? En familiepakke - ja, tak, siger han og sender et venligt smil til dagens sidste kunde. Niels Thomas Christensen er glad for sit job. Han er egentlig uddannet bager, men de mange morgenvagter og den beskedne løn fik ham til at søge ind hos Hjem-Is, hvor han kører 37 timer om ugen. - Jeg har det perfekt, for det er et dejligt frit job, hvor jeg kan være helt mig selv. Og så møder jeg altid glade mennesker, når jeg er ude og køre, fortæller den erfarne chauffør, som er blevet kåret som Årets Sælger de seneste fem år. Det nye job var et hit derhjemme, for Niels Thomas Christensen kommer fra ”en rigtig is-spiser-familie”. Så glæden er stor, når deres helt egen ismand har smagsprøver af nye varer med hjem. Den rigtige Hjem-Is-lyd Ding-ding-ding. Viseren har nu passeret de 21, og Niels Thomas Christensen har ringet med klokken for sidste gang i dag. Nu vender han næsen mod kontoret i Støvring, hvor de ni nordjyske isbiler har hjemme. Mens klokkerne ringer ud, fortæller han, at han kun kan opnå den velkendte Hjem-Is-lyd med en rigtig klokke af metal. Firmaet har eksperimen-teret med en elektronisk klokke, men kunderne klagede over, at den ikke lød rigtigt - og i øvrigt var lyden ikke høj nok til, at de kunne høre bilen komme. - Vi kunne hverken få den samme diskant-lyd eller klang med den mekanisme, så vi måtte droppe idéen igen, siger han. Så Niels Thomas Christensen og hans kolleger er tilbage til den gammeldags metode, hvor de selv rykker i rebet, så klokken bimler. Men selv en klokke af metal kan få skader, og det går ikke chaufførens næse forbi. - Jeg kan høre det på klangen, hvis klokken har fået en lille rift, eller hvis den ellers fejler noget, for så lyder den ikke sådan, som den skal, fortæller han. I nabolandet Norge spiller Hjem-Is-bilerne en me-lodi, når de kører rundt, men det er der ingen planer om i Nordjylland. - Jeg tror, jeg ville blive træt af at høre den samme melodi om og om igen, siger den 39-årige chauffør. Mens han svinger den kasseformede Hjem-Is-bil ind i garagen, prøver han at tælle sammen, hvor mange gange, vognen har måttet blive på depotet. - Der skal rigtig meget til, før vi ikke er ude at køre. Vi var afsted under den voldsomme storm sidste år, men det var godt nok også en drøj tur, husker han. - Og så var der en gang, hvor det sneede så meget, at jeg måtte køre ind i en stald og blive der det meste af natten, før der kom en og kørte mig hjem på sin traktor, fortsætter han. Regnestykket ender med to dage om året, hvor Hjem-Is må opgive at komme ud til kunderne på grund af dårligt vejr. Efter en syv timers arbejdsdag er Niels Thomas Christensen tilbage på de-potet, hvor han møder sine kolleger. - Hej Johannes, har du haft en god tur?, spørger han den 20-årige chauffør. Sammen går de ind i personalestuen for at sammenligne resultater. - Jeg er et rigtigt konkurrencemenneske, så jeg vil hele tiden være den bedste, for jeg hader at tabe, siger han med et skævt smil. Mens de tæller op, begynder flere af kollegerne at komme hjem fra deres ture. Dagens højdepunkt er at se, hvem der mon har solgt flest familiepakker, Magicmix og de øvrige is, som sælgerne tilbyder deres kunder. - Det bliver vist ikke mig, der løber af med sejren, tilstår en ærlig Niels Thomas Christensen, som har haft 55 kunder i løbet af dagen. Selv om han ikke i dag kan skrive sig på Top 10-listen over flest solgte is, kan han glæde sig over sin gamle rekord på 235 kunder på en varm lørdag. Rekord eller ej - det er tid til en fyraftens-is. For man er vel ikke Hjem-Is-mand for ingenting. - Skål!, siger Niels Thomas Christensen til sine kolleger, mens han hæver sin yndlingsis Maxi Mandel op i luften. Efter den kolde forfriskning, er det blevet tid til dagens sidste opgave. Hjem-Is-manden går ind i depotets enorme fryser for at hente de is, han fylder sin tomme isbil op med. Så er han nemlig klar til en frisk start i morgen, hvor han kører i Nibe-området. Hvis du lytter godt efter, kan du måske høre ham. Du skal bare gå efter den helt rigtige Hjem-Is-lyd. Ding-ding-ding.