Når knoglerne begynder at smuldre væk

HJØRRING:Knogleskørhed - eller osteoporose - er en sygdom, der rammer mere end hver tredje kvinde og cirka hver 10. mand. Derfor kunne alle interesserede i går få mere at vide om den udbredte lidelse i forhallen på Sygehus Vendsyssel Hjørring. I forbindelse med den internationale Osteoporosedag, der ligger i uge 43, kunne man møde sygeplejefagligt personale, der kunne give gode råd om alt fra den rette kost til motion, og generelt om hvad man selv kan gøre for de skøre knogler.