EMNER

Når kongemagten skulle trynes

LØGSTØR:Et var i århundreder at være konge af Danmark. Noget andet at få danskere til at anerkende det. Her stod vendelboer og himmerlændinge ofte først i køen til at fortælle fjerne magthavere, at de skulle passe sig selv. I kongsgården kunne en konge føle sig rimelig sikker, når han besøgte området. Han behøvede ikke at overnatte hos vrangvillige adelige eller sure bønder, der hellere ville give ham en kniv i struben end skattepenge i lommen. Det samme kunne skatteopkrævere, og det var nødvendigt. Det kunne være sin sag at vriste tiende fra bønder og stormænd, der ikke syntes, de skyldte en fjern konge noget. Kongsgården har igennem århundreder været angrebet, erobret og endda jævnet med jorden. Vel at mærke ikke af fremmede magter, men af oprørske bønder eller lokale stormænd. Bøjede sig for Atterdag Den 9. marts 1373 vides det således, at adelsmanden Niels Eriksen Gyldenstjerne forpligtede sig til at genopføre borgen over for Valdemar Atterdag inden for et år. Den havde han ødelagt i et oprør mod kongen, som i årevis kæmpede en barsk kamp for at samle sit pantsatte danske rige. 100 år forinden var det kong Erik Klipping, der lod borgen genopføre. Det var ham, der siden blev myrdet i Finderup Lade. Hvad der havde ødelagt borgen, vides ikke, men Erik Klippings regeringstid var stormomsust og fyldt med krige. Konge af Norden I 1441 var Christoffer af Bayern ikke på kongsgården, da der kom uventede gæster. Det var han glad for, for endnu en gang brændte skattesure bønder fæstningen af. Christoffer af Bayern var i en periode den sidste konge af hele Norden efter forgængerne Margrethe den Første og onklen Erik af Pommern. Før Knud blev hellig Endelig vides det, at den kong Knud, som senere fik tilnavnet Den Hellige, besøgte kongsgården i 1086. Om det var en forgænger til gården eller den, der nu er fundet, vides endnu ikke. Det var i så fald her Knud den Hellige søgte tilflugt, da han flygtede fra vrede bønder fra Vendsyssel, som ikke ville betale skat, for til sidst at blive dræbt af dem i Albani kirke i Odense. Dermed knytter tråde fra fire af landets mest dramatiske kongeskæbner sig i en fin knude et sted nede mellem tørvene ved Aggersund.