Kræft

Når kræften rammer, er det altid et chok

Til dagligt fortrænger vi risikoen for at få kræft - derfor er choket så meget større, hvis vi får en kræftdiagnose

AALBORG:Uanset om det er modermærkekræft eller en helt anden kræftform, så er det altid et chok, når kræften rammer. Det fortæller John Overgaard, psykolog og leder af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivning i Aalborg. - Til dagligt fortrænger de fleste af os, at vi udsætter os for en risiko ved eksempelvis at ryge eller at gå i solarium. Vi oplever verden som tryg, og gør det, som vi oplever som godt for os her og nu. Derfor er det for de fleste vigtigere at leve op til eksempelvis en moderigtig solbrændthed end at tænke på, at man ved at gå i solarie udsætter sig for en kræftrisiko. Men netop fordi vi oplever verden som tryg, er choket så meget større, når kræften rammer, og det går op for én, at livet er endeligt. Det ved de fleste af os naturligvis i forvejen, men på et abstrakt plan. Med en kræftdiagnose bliver det helt anderledes konkret, fortæller John Overgaard. På Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivning i Aalborg kommer der i gennemsnit fire nye cancerpatienter ind af døren hver dag. Selv om de fleste af os til dagligt ikke tænker over risikoen for at få kræft, er kræft en dagligdags sygdom. - Choket og angsten er fælles for alle nye kræftpatienter, når de har fået at vide, at de har en livstruende sygdom. Men når det første chok har lagt sig, reagerer kræftpatienter vidt forskelligt. Mange får en eksistentiel krise, når de får en kræftdiagnose og kan nærmest gå helt i opløsning. Andre bevarer fatningen, og koncentrerer sig om konkrete jordnære ting, såsom om at sikre sig, at økonomien er i orden for de efterladte, hvis de ikke kan helbredes, fortsætter John Overgaard. Kræft er imidlertid ikke kun en livstruende sygdom. For stadigt flere danskere er kræft også en kronisk sygdom. Lægerne bliver år for år bedre til at behandle kræft, og set over ét er det i dag flere end 70 pct., som overlever de første fem år, efter at de har fået en kræftdiagnose. - Der er naturligvis stadig mange, som dør hurtigt efter, at de har fået en kræftdiagnosen, men der er sket store fremskridt i behandlingen, og hos nogle kræftformer er det i dag almindeligt, at man kan blive helt helbredt. Det gælder eksempelvis lymfekræft hos børn, forklarer John Overgaard. Selv om lægerne er blevet bedre til at behandle kræft, er det optimale stadig at forebygge. At give så meget information som muligt om kræftfremkaldende gøremål, så vi kan undgå dem. Men i praksis er det langtfra så nemt, for det er ikke altid at at øget information fører til ændret adfærd. - Som mennesker har vi svært ved at tage informationen til os, da vi jo er vant at fortrænge risikoen, når vi gør noget farligt. Men selv om kan være svært at trænge igennem med et budskab om at ændre sin adfærd, kan det lykkes. Det kan vi se ved rygning, hvor de fleste idag er meget bevidste om risikoen. For 25 år siden var det smart at ryge, men det er det ikke mere, og mens det for 10-15 år var normen at acceptere passiv rygning, fordi vi skulle være tolerante, vil man i dag bede rygerne om at lukke et vindue op eller helt lade være med at ryge. Men det har taget mange år og krævet et stort arbejde at nå dertil, påpeger John Overgaard.