Når krisen kradser

Vi har nu taget fat på et nyt år, 2009. De fleste er spændte på, hvad det bringer af aktiviteter, særligt når vi alle steder kan læse om finanskrisen, recession og virksomheder, der afskediger medarbejdere eller måske lukker helt. Mange virksomheder afslutter regnskab 31. december. I den forbindelse ses der også nærmere på de udestående fordringer, også betegnet debitorerne. Kan man få pengene ind? Kan det klares ved, at man selv rykker mere ihærdigt, eller skal man sende dem til inkasso hos en advokat eller et inkassobureau? Eller er det gået så skidt for debitoren, at man kan nøjes med at sende en anmeldelse af sit krav til konkursboet og så håbe på, at der en dag vil komme bare lidt dividende ud af det? Man må naturligvis lave en individuel vurdering af de enkelte debitorer. Det betaler sig i den sidste ende, da det kan koste både tid og penge at vælge den forkerte vej. Inkasso Vælger man selv at rykke mere ihærdigt end før, har man mulighed for at tillægge sit tilgodehavende et rykkergebyr på 100 kroner pr. rykker. Det kan ske op til tre gange i forbindelse med egen rykkerprocedure. Der kan tillægges et yderligere gebyr på 100 kroner, når man eventuelt senere sender debitor til inkasso hos en advokat eller et inkassobureau. Man skal være opmærksom på, om den rente, man tilskriver sit krav, er korrekt opgjort. Renteloven giver mulighed for, at der kan beregnes renter senest 30 dage efter forfaldsdato, hvis ikke andet fremgår af fakturaen eller af salgs- og leveringsbetingelser. Hvis heller ikke andet fremgår af fakturaen eller af salgs- og leveringsbetingelser, kan der opkræves det, der kaldes procesrenten. Den er i øjeblikket 11,35 procent p.a., men ændres i takt med renteniveauet i øvrigt. Vælger man ekstern hjælp til at inddrive sine tilgodehavender, er udgangspunktet, at omkostningerne derved lægges oven i kravet over for debitor. Man skal dog være opmærksom på, at man som udgangspunkt selv kommer til at betale disse omkostninger, hvis debitor viser sig intet at kunne betale. Konkursbegæring Har man gennem en længere periode rykket debitor uden reaktion, og har man fornemmelsen af, at dette skyldes manglende betalingsevne, er der også mulighed for at indgive en konkursbegæring. Praksis hos skifteretten, som behandler en konkursbegæring, er, at der skal stilles sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen. Efter praksis skal sikkerheden være ca. 30.000 kroner. Har debitor hverken i virksomheden eller privat aktiver, der kan dække udgifterne ved konkursen, så gør man brug af sikkerheden stillet af kreditor. Det kan derfor blive dyrt at erklære debitor konkurs. Til gengæld er man sikker på, at kundens virksomhed ophører, medmindre det viser sig, at kunden alligevel kan betale. Psykologisk er det også et meget indgribende skridt over for en kunde, som måske har været god og trofast gennem mange år. Derfor overvejer man normalt en konkursbegæring nøje. Fogedretten Uanset om man selv vil forsøge sig, eller om man vælger at sende fordringen til inkasso, kan der anvendes fortrykte skabeloner fra domstolsstyrelsens hjemmeside til at retsforfølge en debitor. Der laves et betalingspåkrav for krav under 50.000 kroner og en stævning for krav over dette beløb. Hvis debitor ikke gør indsigelser mod kravet, vil sagen herefter kunne indbringes for fogedretten, hvor debitor under strafansvar bliver bedt om at forklare, hvad denne måtte eje af aktiver, med henblik på at der gøres udlæg (tvangspant) i debitors aktiver, samt bedt om at oplyse, i hvilket omfang der kan afdrages på gælden. Forklarer debitor, at der ikke er mulighed for at afdrage på gælden, er der dermed afgivet en såkaldt insolvenserklæring, og fordringen kan skattemæssigt afskrives. I fogedretten kan der foretages udlæg i debitors aktiver, og hvis der ikke samtidig tilbydes en afdragsordning, kan de pågældende aktiver sælges på tvangsauktion. Tilbyder debitor en afdragsvis betaling af gælden, skal man være opmærksom på, at acontobetalinger kan afskrives på henholdsvis renter og omkostninger først, hvis ikke det modsatte udtrykkeligt er tilkendegivet af debitor. Herved sikres, at hovedstolen betales til sidst, og at der således i videst muligt omfang sker betaling af renter og påløbne omkostninger. Der er altid mulighed for at indgå en aftale med kunden om en dekort. Det kan være en fordel, hvis man samtidig sikrer sig betaling af det nedskrevne beløb. I den situation er det en god idé at konsultere sin advokat om, hvorledes man forholder sig. Eksempelvis så man sikrer, at kravet kun nedsættes, hvis man får det aftalte nedskrevne beløb indbetalt. Under alle omstændigheder er det en god idé at få fulgt op på sine udestående fordringer, især i den nuværende situation.