Når kulturen har det svært

Nordjyllands Amt søsatte i 2001 projekt Kultur-kommune. Tre nordjyske kommuner har siden da ikke bare fået æren, men også de 200.000 kr., der følger med titlen "Årets kulturkommune". Dog med den vedhæftning, at kommunen selv bidrager med noget, der ligner halvdelen af amtets tilskud. Amtet skal have ros for initiativet. Løfterigt i sin understregning af, at kultur ikke blot er noget, man taler om i forkromede vendinger ved passende lejligheder. I Nordjylland er det noget, man gør noget ved. De første år har der været spænding om, hvilken kommune i ansøgerfeltet, der ville løbe med titel og penge. I år er spændingen udløst på forhånd. Der er kun én ansøger, Frederikshavn, til at blive Kulturkommune 2004. Frederikshavn har et godt projekt , "Det musiske Hus", beskrevet som et bredt folkeligt hus med en bred vifte af diverse kulturtilbud til lokalbefolkningen. Så der er ingen grund til bekymring over, at kommunen bliver amtets kulturkommune. Bekymringen skal alene rettes mod det faktum, at ansøgerfeltet i år begrænser sig til en enkelt kommune. Hvorfor ser ikke mange flere det som en chance i et helt år at kunne gøre noget ekstra for kulturlivet i lokalsamfundet med hjælp fra amtets kasse? Ydermere hjulpet af, at status som kulturkommune giver fortrinsstilling til en række kulturelle arrangementer. Man kunne få den ubehagelige mistanke, at sparetider ikke er kulturtider. At det er nemt og bekvemt at spare på kulturen, når økonomien strammer til. Det skal ikke anfægtes, at kommunerne har en både tung og højtprioriteret forpligtelse over for borgerne på alle de helt elementære service, pleje og undervisningsområder. Men når man ser på livsværdi og de kvaliteter, der gør et lokalområde attraktivt, så er kulturen en livsnerve, der er farlig at fjerne med den skarpe sparekniv. Risikoen er den onde cirkel. For ildsjæle og igangsættere samles nu engang, hvor ting sker. Hvor folk mødes, nye tanker opstår og udviklingen tager fart. Et kulturløst samfund er et dødt samfund.