Når kursen falder og pulsen stiger

Vores urinstinkter gør os til irrationelle aktiehandlere, både når euforien er høj, og når markedet er vigende - Peter Møller Nduru firedoblede sidste år ved handel fra dag til dag

Lars Brøndum Nielsen
Det kan være en ond spi­ral, når kur­ser­ne fal­der, og man kæm­per mod sine ur­in­stink­ter, der for­tæl­ler, at man skal sæl­ge ud. Pe­ter Møl­ler Nduru har ind­til vi­de­re haft held til at tøj­le de ir­ra­tio­nel­le tan­ker. Fo­to: Al­lan J. Niel­sen
EMNER 11. marts 2007 05:00

AALBORG: Uro og markante fald i aktiekurserne har præget markedet de seneste to uger. Er der tale om en midlertidig korrektion, eller er økonomien på vej ind i en recession? Det er nogle af de spørgsmål, der har givet hovedbrud. Og vel at mærke hovedbrud i en hjerne, som historisk set blev færdigudviklet for 75.000 år siden. Hvis man i fortiden mødte farer ude på sletten, gjaldt det om at flygte. Det betød forskellen mellem død og overlevelse. Og forskning viser, at datidens instinkter og fysiologiske mekanismer faktisk kan aflæses på aktiekurserne den dag i dag. Og den antikke sag vi render rundt med på øverste kan i sidste ende være skyld i store underskud på kontoen. - Vores hjerner opfører sig yderst uhensigtsmæssigt på aktiemarkedet, og man skal i høj grad være bevidst om, hvordan den fungerer under op- og nedture. Hvis vores hjerne var en computer, ville man kalde det en funktionsfejl, og vi kan jo desværre kan ikke indsætte ekstra ram, forklarer Henrik K. Henriksen, der er aktiestrateg i Jyske Bank. Instinktet afgørende Han henviser til en undersøgelse fra USA, der viser, at vores naturlige instinkter fra fortiden har langt større betydning for aktiemarkedet end nøgletal, vækstkurver og matematiske modeller. - Når investorer under kursfald oplever tab, falder niveauet af serotonin i hjernen. Det kan have alvorlige konsekvenser i form af stigende irritation, depressive symptomer, nervøsitet og forringet livskvalitet. Det gør det vanskeligt at løbe de kalkulerede risici, som er nødvendige for at skabe et godt afkast, forklarer han. Det kan i sidste ende betyde, at man skiller sig af med sine aktier. Omvendt betyder stigende kurser og indtjening, at hjernens belønningscenter sætter i gang. Det udløser store mængder af glædesstoffet dopamin. Man bliver glad, opstemt, mere forventningsfuld og investeringsvillig. Kort sagt er hjernens fysiologi årsag til, at rationel og logisk tankegang bliver overdøvet af vores urinstinkter, og i sidste ende bliver resultatet, at man træffer valg, der strider mod fornuften. - Tit når aktierne dykker, kan det ikke forklares med nøgletal og matematiske udregninger, fordi det i mange tilfælde er psyken, der styrer markedet, og dermed bliver det uforudsigeligt, fortæller Henrik K. Henriksen. - Jo mere erfaring man får, desto bedre bliver man til at håndtere det og lader sig ikke rive med af følelserne. Men mine erfaringer siger, at selv professionelle investorer er påvirkede af fysiologien. Hold på det, du har Han påpeger, at den rationelle handling i et vigende marked er at holde på det, man har og kigge på, hvilke aktier, der på grund af kursfaldet bliver attraktive at købe. Men hvis psyken er så markant en medspiller, hvad gør man så for at få de rationelle tanker frem i førersædet? Aktiestrategen har ikke løsningen, men han bruger selv et par tommelfingerregler: - Jeg er selv meget bevidst om ikke hele tiden at kigge på mit depot, som er et sønderbombet krater. Det bliver jeg ikke klogere, rigere eller mere fremsynet af. Det mindsker lysten til at investere og giver måske endda lyst til at sælge ud. Man risikerer i sidste ende at blive handlingslammet, fortæller han. Netop den følelse og kampen mellem grådighed og angst kender Peter Møller Nduru. Han er day trader og handler med aktier på dagsbasis. De får sjældent lov til at overnatte i hans portefølje. Og han kan nikke genkendende til de følelser, op- og nedture giver. Grådigheden er farlig - En succes giver et kick. Den sætter en grådighed i gang. Selv om du har sat det mål at tjene 5000 på en aktie, så vil du have mere, når det mål er nået. Den følelse prøver jeg hele tiden at bekæmpe, fordi ellers bliver det farligt, fortæller Peter Møller Nduru hjemme fra sin computer, hvor han har handlet med aktier i fire år. Og i den modsatte ende af skalaen er store tab tit årsag til svedige hænder og høj puls. - Det er en mærkelig mekanisme. Hvis ens aktie er i minus 8000, og den falder 2000 mere, så føles det meget værre, end hvis man taber 2000, når man er i plus. Selv om det strider mod al logik at sælge ud, så sidder man alligevel ofte og overvejer det, fortæller Peter Møller Nduru. - Man får lyst til at slukke computeren og komme tilbage efter to timer og så håbe, at det hele er bedre. Efter fire års stigninger og fald har han efterhånden været igennem mange op- og nedture. Han har prøvet at sidde med investeringer for lånte penge i aktier, som han var tæt på at skulle tvangssælge. De erfaringer har gjort, at han nu kan handle mere rationelt på trods af instinkterne. Forudså kursfald - Jeg prøver at fastsætte mig et kursmål, altså: Hvad er jeg tilfreds med at tjene? Og hvornår skal jeg gå ind og ud?, fortæller Peter møller Nduru, der har en gylden huskeregel: - Køb på rygter og sælg på fakta. Når euforien er der, så køber jeg, og når fakta så kommer på bordet med regnskabet, så sælger jeg ud, lyder hans forklaring på hvorfor han sidste år havde et afkast på lidt under 400 procent. Han kan dog se tilbage på den seneste tids kursfald med ophøjet ro. - Jeg havde forudset, at der ville komme et kursfald, så jeg var gået kontant. Jeg regnede faktisk med, at det ville ske i slutningen af januar, men så kom kursdykket altså først her i begyndelsen af marts, så jeg var heldigvis forberedt, smiler han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...