Voksenundervisning

Når kyllingerne siger rap

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Blandt ud­stil­ler­ne var også Mozaic fra Fre­de­riks­havn med sel­skabs­tøj, hat­te m.m. FOTO: HEN­RIK LOUIS

VRÅ:Aase Bach, Vrå, og hendes barnebarn Karoline på ni år har udgivet en bog sammen: ¿Hønen, der lagde ællinger¿. Og så er det ikke engang en and, men derimod en fortælling fra det virkelige liv. - Vores børnebørn var på ferie hos os, mens vi havde en høne til at ruge på andeæg. Ællingerne blev udruget, mens børnene var her. ¿Nej, det er jo ællinger¿, udbrød børnene. Den måben gjorde at vi lavede en lille bog, fortæller Aase Bach. Bogen er på 15 sider og henvender sig til børnehaver og børnehaveklasser. Den indeholder også billeder og rim og remser. - Og så har vi fået lov at sætte Rapanden Rasmus ind, fortæller Aase Bach glad. ¿Hønen der lagde ællinger¿ er trykt med støtte fra Velux Fonden og fredag blev den præsenteret ved DOF Vrå Aftenskoles julemarked på Vrå Højskole. - Det er allerførste gang aftenskolen udstiller, så det er spændende. Og så er det jo lidt fornemt at få lov til at udstille i kunstsalen. Det er vist første gang for de fleste af os, siger Aase Bach. Julemarkedet bød på malerkunst fra aftenskolens malerkursus, glaskunst fra glaskunst-kurset og fra Trins Skovsgård www.tsdesigns.dk, forskelligt håndarbejde, nisser, kort, aloe vera-produkter samt selskabstøj og tilbehør fra Mozaic i Frederikshavn og stenarbejde fra Jørgen Østergård, Em.