Når landsfaderen taler til nationen NYTÅRSTALE: 15 minutters ubrudt opmærksomhed fra et par millioner vælgere. Og seerne vil se en leder, der har styr på riget

Rasmus P.V. Jakobsen
Stats­mi­nis­te­rens nyt­års­ta­le sam­ler hvert år to mil­li­oner see­re, på trods af at ind­hol­det sjæl­dent er sær­ligt op­sigts­væk­ken­de.Foto: Jens Pan­du­ro/Pol­fo­to
EMNER 28. december 2007 20:26

¿God aften og godt nytår!¿ Siden Thorvald Stauning 1. januar 1941 gik i æteren hos Statsradiofonien og holdt en direkte tale til nationen, har statsministerens nytårstale været en fast tradition. Det er den oplagte mulighed for at komme i øjenhøjde med den danske befolkning og samtidig agere statsmand og landsfader. Langt det meste af talen består af banaliteter, men alligevel samler den hvert år to millioner danskere foran tv-skærmene. Niels Erik Folmann, livsstilsekspert og direktør i reklamebureauet BBDO Danmark, forklarer hvorfor: - Nytårstalen er den rendyrkede enetale fra landsfaderen. Man gør status - og ser fremad. Og befolkningen forholder sig til den, inden oppositionen kritiserer den sønder og sammen per automatik. Det er den folkelige version af Folketingets åbningstale. Den er statsministerens uindskrænkede adgang til alle danskere, siger han. Klaus Kjøller, lektor i politisk kommunikation på Københavns Universitet, er enig. Han gør det samtidig klart, at det ikke er statsministerens opgave at være krigerisk mod nogen som helst. - Det er meget væsentligt, at han signalerer vilje til samarbejde og signalerer bredde. Den værste ting, han kunne gøre, var at bruge den platform til partipolitiske udspil. Det er slet ikke det, han skal. Han skal forsøge så vidt muligt at tale for landet, siger han. Ren indpakning Nytårstalen er et samlingspunkt. Et pitstop. Og selvom publikummets tømmermænd stadig sidder i kroppen, er den startskuddet på et nyt år. Samtidig er den med til at markere, at statsministeren er noget særligt. Han er den politiker, der i øjeblikket er ansvarlig for landet, og derfor taler han som leder til befolkningen. Han taler for at markere sin position. Og udfordringen er klar: At servere det ikke særligt opsigtsvækkende indhold på en sådan måde, at alle kan stå inde for det. Og at stå ved sin politik med en antiaggressiv stil. - Det er jo begrænset, hvor meget nyt og originalt han kan sige. Og det bliver han også kritiseret for af oppositionen. Når man som leder skal tale ved et årsskifte, skal man ofte sige ting, hvor langt det meste er banaliteter og platheder. Men det gælder så om at servere dem på en måde, så det virker som om, at man opfinder dem, mens man siger dem. Det er det, det går ud på, siger Klaus Kjøller. - Det handler om troværdighed. Det er det klare overordnede hovedmål, og hvis han ikke udstråler det i sin tale, har den slået fejl, forklarer han. Nytårstaler, der huskes: 1941: Stauning roser Hitler og taler om ¿Det nye Europa¿. 1971: Hilmar Baunsgaard siger: ¿Der er fuld beskæftigelse i Danmark¿ - og bliver voldsomt upopulær blandt arbejdsløse. 1979: Anker Jørgensen citerer Gasolin¿ i sin tale, da han siger: ¿Det er en kold tid, vi lever i¿. 1997: Poul Nyrup Rasmussen gør det klart, at ¿vi vil ikke finde os i det¿ med adresse til kriminelle udlændinge. 1999: Poul Nyrup Rasmussen bruger en stor del af talen på at forklare reformen af efterlønnen, som han ellers havde fredet året før. 2002: Anders Fogh Rasmussen erklærer i sin første nytårstale krig mod smagsdommerne. 2005: Anders Fogh Rasmussens tsunami-tale. 2006: Anders Fogh Rasmussen forsvarer ytringsfriheden i forbindelse med de omdiskuterede Muhammed-tegninger.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...