Når livet er en fugl

Fuglekiggeri udøvet som en lidenskabelig elitesport tiltrækker stadigt flere - en af dem er Sebastian Klein, der får et kick, hver gang han finder en sjælden fugl

Små grupper af yngre mænd med kikkerter om halsen og teleskoper på nakken har i den seneste uge kunne ses søgende i naturen i Nordvestjylland, mens de har gennensøgt små isolerede krat langs med Vestkysten i jagt på sjældne trækfugle. De er blandt landets mest entusiastiske fuglekiggere, der har været samlet til felttræf iHansholm. Her er der ikke tale om normalt fuglekiggeri, hvor man går en tur i skoven og glæder sig over de fugle, der tilfældigvis kommer forbi. Det er fuglekiggeri forvandlet til en lidenskabelig elitesport, hvor det at se på fugle ganske enkelt er meningen med livet. En af sportens udøvere er Sebastian Klein kendt af alle børn og deres forældre som Dr. Pjuskebusk og netop vendt hjem fra en større rejse for Danmarks Radio til Australien, hvor han har arbejdet med en ny serie børneprogrammer med forunderlige dyr under fællestitlen Australiens Perle. NORDJYSKE mødte ham på Agger Tange i det sydligste Thy - Jeg tænker på fugle hele tiden. Når jeg ikke er ude for at se på fugle, tænker jeg på hvornår jeg kan komme ud næste gang, hvor jeg skal tage hen og hvad jeg kan se, fortæller den 33-årige fuglekigger. Noget af det bedste ved at kigge på fugle er for Sebastian Klein, når han finder en sjælden fugl. - Så får jeg et kick, der vel bedst kan sammenlignes med det kick en fodboldspiller får, når han scorer et mål, fortsætter Sebastian Klein. For ham begyndte fugleinteressen, da han som lille dreng begyndte at interesse sig for dyr ude i naturen. Men i den velplejede danske natur er jo ikke så nemt bare at gå en tur og se ræve, grævlinger og oddere, så interessen blev hurtigt rettet mod fuglene. - Siden jeg var ti år gammel har jeg set på fugle. Det er en interesse, der nærmer sig en besættelse, erkender han med et smil. Og sådan er der stadigt flere, der har det. Fuglenes verden er fascinerende på mange måder. Gennem fuglene kan man følge årsstidernes skiften, glæde sig over at få store naturoplevelser, da fuglene ganske enkelt at smukke at se på og samtidig nyde udfordringen ved at lære tætbeslægtede arter at kende og skelne dem på lang afstand. Mens de fleste fuglekiggere bare ville have registreret en flok hjejler som små gulbrune klumper ude på en mark ved Vejlerne, kunne de 90 delttagere i fuglekiggernes felttræf finde frem til en lidt afvigende hjejle i flokken, hvor dens mere grå fjerdragt med kolde farver og det mindre dueagtige hoved med en tydelig hvid øjenbrynsstribe afslørede den som en ung amerikansk hjejle. En sjældenhed, der ved en fejltagelse har krydset Atlanterhavet i stedet for at flyve mod syd til dens normale vinterkvarter i Sydamerika og derfor har den amerikanske fugl i den forløbne uge kunnet glæde de mange fuglekiggere med sin tilstedeværelse på en pløjemark i Thy. Men den amerikanske hjejle kunne mere end det. Den kunne også udløse point, for deltagerne på felttræffet dystede i små hold, hvor hvert fund af en sjælden fugl gav point til holdet. Allerflest point gav det dog, når andre fuglekigggerhold også fik den sjældne fugl at se og dermed en god fugleoplevelse. Selv om deltagerne på feltræffet har gjort fuglekiggeri til en slags konkurrencepræget elitesport, sker det hele i kombination med et stort socialt samvær med fugleoplevelserne i centrum. Netop fuglenes evner til at flyve giver dem mulighed til at strejfe til egne, hvor de normalt ikke forekommer. Fugle er på afveje er sjældenheder - faktisk de rene hits, der kan få nogle af fuglekiggersportens udøvere til straks at at slippe, hvad de har i hændene og rejse fra den ene af landet til den anden. Blandt dem er også Sebastian Klein. - I år er der været godt gang i den, hvor jeg bl.a. to gange er kørt til Skagen og hjem igen samme dag for at se en sjælden fugl, fortæller Sebastian Klein. Nordjylland er ofte målet for de tilrejsende fuglekiggere på jagt efter sjældne fugle, for hele den jyske halvø fungerer som en lang ruse, der opfanger utallige trækfugle - især under forårstrækket mod nord. En af de fuglekiggere, der har taget konsekvensen af at Nordjylland huser så mange fugle og tilmed i en meget smuk natur, hvor der aldrig er langt fra den ene naturperle til den næste, er den 34-årige Henrik Haaning, der egentlig kommer fra Nordsjælland, hvor han er født og opvokset i Frederiksværk. Men ligesom Sebastian Klein blev han interesseret i fugle som lille dreng - og dermed var hans skæbne afgjort. For 11 år siden flyttede han til Nordjylland, hvor han bor i et naturskøn hus nær naturreservatet Vejlerne sammen med sin hustru, Pia, og parrets to børn. Og han flytter aldrig tilbage til Sjælland igen. - Der er faktisk en del udmærkede fugle-og naturlokaliteter på Sjælland, omend de er ikke helt så gode som her i Nordjylland. Men den største forskel på at se på fugle i Nordjylland og på Sjælland er nok, at der er så mange mennesker ude i naturen på Sjælland - der er kort sagt meget mere larm på Sjælland, mener Henrik Haaning. I Nordjylland kan man derimod ofte havde naturen for sig selv, når man er på fugletur, og dermed bliver oplevelserne både større og dybere. Den nordjyske natur er dog langtfra det eneste sted, hvor Henrik Haaning dyrker sin lidenskab for fugle. Mange fuglekiggere rejser meget - endda rigtigt meget, så fuglekiggeriet på den måde kan udvides til at omfatte så mange som muligt af alle Jordens fuglearter. Et kort glimt af et par fjer i en mellemamerikansk regnskov eller i en bjergskov i Himalaya er således nok til at Henrik Haaning kan sætte navn på fuglen - og snart skal han afsted sammen med hele familien til Australien og New Zealand i tre måneder. Hvad de skal lave down under?. Svaret er indlysende - de skal naturligvis se på fugle og nyde livet sammen med enorme albatrosser og sælsomme kiwier, der slet ikke kan flyve, samt farvestrålende parakitter og forunderlige pingviner.