Når mor er 40+

Antallet af kvinder, der får børn efter, de er fyldt 40 år, er stigende. Tendensen er størst i storbyerne.

De fem nordiske lande, New Zealand og Australien er de bedste lande i verden at være mor. Arkivfoto.

De fem nordiske lande, New Zealand og Australien er de bedste lande i verden at være mor. Arkivfoto.

Flere kvinder vælger at få børn, efter de er blevet 40 år, viser tal fra Danmarks Statistik. Ud af hver 1000 fødende kvinder er 10 af dem mellem 40 og 44 år. For ti år siden var det tal 6,7. Fremtidsforsker Julie Kronstrøm Carton fra Instituttet for Fremtidsforskning mener, vi kommer til at se flere af de ældre mødre. - Traditionelle livsfaser og livsforløb er under opbrud, og det er mere frit for den enkelte at leve "utraditionelt". Der er flere singler, kollektiver, partnerskaber og sammensatte familier. Flere har ikke nødvendigvis børn på radaren i slutningen af 20'erne eller i starten af 30'erne og begynder måske først at tænke i familieliv senere i livet. Kvinderne tager længere uddannelser og får en karriere. De slår sig heller ikke til tåls med den første og bedste mand. Kvinderne er blevet både mere bevidste og besværlige i valget af mænd, siger hun. Større accept Det er især i hovedstaden kvinderne venter med at få børn. Her er fire procent af de fødende over 40 år, hvor det kun er 2,5 procent i Region Nordjylland. Det hænger sandsynligvis sammen med uddannelsesniveauet. Moralsk ser vi også på de sene mødre med mildere øjne end tidligere. - Fremadrettet kommer der en større accept af, at nogle kvinder vælger at få børn senere. Men det er ikke tegn på, at samfundet generelt bliver mere åbent. Der er bare intolerance mod andre grupper som rygere og overvægtige, siger Julie Kronstrøm Carton. - Tidligere ville jeg have været bekymret, når der kom en kvinde på over 40 år, siger Lisbet Hammer, der har været jordmoder gennem 28 år. Men i dag ser hun ikke noget problem i det, så længe det ikke er "Spaniens turister" - kvinder omkring 50 år, der har fået indsat donoræg på klinikker i Spanien. - Kvinderne har tænkt sig godt om og foretaget et bevidst valg, siger Lisbet Hammer, chefjordemoder på Aalborg Sygehus. Fysisk bedst at føde som ung Der er ingen kropslige fordele ved at få børn sent. Jo længere tid vi har levet, jo flere sygdomme får vi raget til os. - Hvis man kun ser fysiologisk på det, så er kvinder på 16-20 år de bedste til at føde. De gør det hurtigere og med færre komplikationer. Men om det er en kvinde på 20 eller 30 gør ikke den store forskel, siger Lisbet Hammer. Men det psykiske er en helt anden sag. Kvinderne i 40'erne er afklarede og er villige til at sætte sig selv i anden række, erfarer chefjordemoderen. Men der er stor forskel på, at blive mor for første gang som et par og fyrre år og på at få barn nummer tre, mener forfatter og børnepsykolog Margrethe Brun Hansen. Mor for første gang Margrethe Brun Hansen oplever, at det kan komme bag på førstegangsforældre i 40'erne, at deres karriereliv og tilværelse ikke kan fortsætte som tidligere. De bliver frustrerede og søger hjælp til at løse det praktiske ved at ansætte en au pair eller lade børnene være længere i daginstitution. - Deres identitet er ikke at være mor, men at være erhvervskvinde. De er vant til at måle deres succes på, hvad de har udrettet på jobbet. Det kræver nærvær at være forældre, siger Margrethe Brun Hansen. Flergangsmor Som forælder til flere har man allerede taget afsked med sit frie voksenliv, så om der kommer et barn mere i en sen alder rykker ikke så meget ved forældrenes selvopfattelse. De har en fornemmelse af, hvad det vil sige at blive forældre, mener Margrethe Brun Hansen. Fysiologisk kan det også være en fordel, at man har fået børn tidligere. - Der er ikke problemer med kvinder over 40, som er tredje eller fjerdegangsfødende, hvis de har fået børn hvert andet år. Kroppen er klar, og med jordemoderøjne er det hurtige og nemme fødsler, siger chefjordemoder Lisbet Hammer. Men det er noget ganske andet, hvis det er 15 år siden seneste fødsel, eller det er den første, kroppen skal igennem. - Der er en verden til forskel. Muskulaturen og vævet er anderledes, når det bliver ældre, så ve-fasen tager længere tid, siger Lisbet Hammer. Gamle forældre En af de største indvendinger mod at blive forældre i en sen alder er, om man har kræfter til at være der for sine børn. Selvom man ikke har en garanti for at blive gammel, så skal man overveje, hvor mange raske år, man kan være forældre, mener Lisbet Hammer. - Hvis begge forældre er i 40'erne og 50'erne, kan de så være forældre lang nok tid? Børn har ret til forældre. Ikke kun til de er 16, men til de er 20-25 år, mener Lisbet Hammer. Lisbet Hammer og Margrethe Brun Hansen mener begge, at kvinder i 40'erne har livslyst, glæde og energi til at få børn, men skal overveje det grundigt inden. - Jeg synes, man skal se det fra barnets synsvinkel; hvor meget kan jeg nå at være forældre for mit barn, hvis jeg er 45 år, når det bliver født? Et barn har også behov for sine forældre senere, påpeger Margrethe Brun Hansen. Det store spørgsmål er dog, hvor længe vi kommer til at leve i fremtiden, og hvor godt helbred vi har. Fortsætter vi med at være ungdommelige længere, kan forældre leve et aktivt liv med deres børn, selvom de har fået dem i en sen alder.