EMNER

Når mors ven er homo

Homoseksuelle har længe optrådt i amerikanske tv-serier, og herhjemme har vi senest fået Anna Pihls bofælle Jan ind i stuerne. Tendensen peger i retning af endnu flere skildringer af alternative familieformer på

Anna Pihls bo­fæl­le Jan (Pe­ter My­gind) er et af de få dan­ske ek­semp­ler på en ho­mo­sek­su­el kar­ak­ter, der ind­går na­tur­ligt i en tv-se­rie.Foto: Per Ar­ne­sen/TV 2

Anna Pihls bo­fæl­le Jan (Pe­ter My­gind) er et af de få dan­ske ek­semp­ler på en ho­mo­sek­su­el kar­ak­ter, der ind­går na­tur­ligt i en tv-se­rie.Foto: Per Ar­ne­sen/TV 2

Han er 43 år, arbejder på et meningsmålingsinstitut og har altid en kvik bemærkning. Og, nå ja, så er han bøsse. Tv-politikvinden Anna Pihls bofælle Jan (spillet af Peter Mygind) er et af de få danske eksempler på en tendens, der længe har været fremme i USA, hvor homoseksuelle karakterer med helt normale liv fylder mere og mere i underholdende tv-serier. Manuskriptforfatter Adam Price valgte at gøre Anna Pihls sambo homoseksuel for at vise de moderne familieformer, hvor der kan være tre fædre, to mødre og en masse venner i et barns nærmeste omgangskreds: - Vi synes, at det var oplagt og undrede os også lidt over, at der har været så relativt få homoseksuelle karakterer i danske dramaserier gennem årene, fortæller Adam Price. I tredje sæson af serien, som bliver optaget lige nu, optræder også en lesbisk kvinde, som Jan skal have et barn med. På den måde bliver der taget hul på endnu en aktuel problemstilling i det moderne samfund. Anne Jespersen er lektor på Afdeling for film- og medievidenskab på Københavns Universitet, og hun har længe fulgt med i tendensen med homoseksuelle i film og tv-serier, både herhjemme og i USA. - Tendensen er, at homoseksuelle karakterer indgår som et mere og mere naturligt billede i film og tv-serier. Det er ikke længere noget, der bliver gjort et stort nummer ud af, siger Anne Jespersen. Hun efterlyser dog en mere naturlig holdning til emnet på tv, da især de mandlige homoseksuelle hurtigt bliver stereotype ved altid at være overdrevne, overgearede og sjove typer. Adam Price er godt klar over, at Jan fra “Anna Pihl” er den underholdende og humoristiske type, men det har ikke noget at gøre med hans seksuelle orientering: - Der er nogle helt klare ting, som Jan skal kunne i serien, men det havde karakteren også skullet kunne, hvis han havde været heteroseksuel, siger Adam Price. Anne Jespersen mener, at der vil gå lidt tid, før homoseksuelle optræder på tv på de helt samme vilkår som heteroseksuelle. - I det øjeblik den største skurk kan være homoseksuel, så er det jo den totale ligestilling. Endnu vil man nok være lidt forsigtig med, hvordan man skildrer dem, der er til det samme køn, siger Anne Jespersen. { Anden sæson af “Anna Pihl” er netop slut. En tredje sæson af den populære serie er på vej.