Når musik gør verden god

Klassisk swing, dixie, irsk folkedans, rock og sprituals blæste ud over os alle sammen. scanpix

Klassisk swing, dixie, irsk folkedans, rock og sprituals blæste ud over os alle sammen. scanpix

KONCERT Bruce Springsteen & Seeger Sessions Band # # # # # ¤[LF @Brød.9.u-indryk:Da den amerikanske rocklegende Bruce Springsteen lørdag aften ønskede “our troops in Iraq a safe return”, var taget på Parken i København nær ved at løfte sig. 20.000 piftede, skreg, stampede og klappede. De fleste af os vidste, at en af hans mest betydningsfulde sange ville følge efter, men det var ikke kun derfor, jublen over en politisk kommentar var endnu højere end ved de foregående 10 numre, som ellers alle havde fået, hvad der kunne tilkomme dem - og en hel del mere. Med den enkle sætning samlede han hele aftenen til at blive en aften, hvor musikkens vilde glæde skulle bruges til at gøre godt i verden, og til at vise, at man holder med dem, der har behov for det. Klassisk swing, dixie, irsk folkedans, rock og spirituals blæste ud over os, sammen med hans kendte rå råb, rustne toner, grin og gang langs scenekanten. Bruce Springsteen er på turné med sit nye 17 mand store Seeger Sessions Band og spiller sine egne udgaver af nogle af de sange, den amerikanske protestsanger Pete Seeger gjorde berømte. Det er folkesange fra de sidste 200 års undertrykkelse, fra slavernes tid, om Jesse James, om irske soldater, sømænd og mange flere. Det lyder søgt, at en sikker rockstjerne som Bruce Springsteen begynder at trævle andres gamle sange op og endog vil byde borgere i år 2006 at lytte til harmonika, banjo og negro spirituals. Men Bruce Springsteen har selv skrevet og sunget om det andet Amerika, det fattige og øde. Hans egen “Billie Jean” var også med, og ligesom med alle de andre sange, gav de 17 blændende dygtige medmusikanter og - sangere også den det ekstra lag af liv og fællessang, der gør, at man vil gøre noget for nogen i stedet for bare at sidde og søbe i sin egen tristesse. Selv den smerteligt smukke gospel “Eyes on the prize”, som han sang i duet med Marc Anthony Thompson, lød fuld af håb og kamp og gjorde det klart for alle, at der går en lige linie fra slavernes kamp til krigen i Irak og hverdagen i Danmark. Historiens fortællinger var med på den simple scene, hvorfra han nåede ud til alle os, der forsvandt i os selv og hinanden, da han gav sin gamle “Im on fire”, efter at have proklameret: “You love me!” Det gør vi. Men den sidste stjerne kan ikke gives til en koncert, hvor man sidder så ringe og så fjernt som i Parken, selv om band og Bruce spillede, som var han på en saloon nede på hjørnet. Og jo, det var “Devils and Dust” (om de renhjertede, der ender med et indhold af djævle og støv, når de siger ja til krig) fra det forrige album af samme navn, han indledte med en kommentar til ham, han kalder “king of America”. Charlotte Rørth charlotte.roerth@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk:[ Bruce Springsteen & Seeger Sessions Band Parken, København Lørdag aften