Leder

Når Nordjylland eksploderer i en fest i 2021, vil jeg være med

Hvis ikke vi kan tale om håb på netop dagen i dag, hvornår så?

Jeg kigger på et foto fra en natklub i Wuhan. Det er taget i sidste uge, og det er vildt. Unge mennesker danser tæt sammen, sejlende berusede af alkohol og glæde. Jeg kan ikke få billedet ud af hovedet. Det er dragende, fordi det er helt forkert. Sådan ser afslutningen af 2020 jo ikke ud. Vi er adskilte, i isolation, barerne er lukkede, fester aflyst. Selv på denne dag og i aften vil vi mærke coronaens alvorstunge låg af restriktioner over os, når vi modtager julens budskab virtuelt fra kirkerne og går rundt om træet med god afstand til de få, vi må fejre højtiden med. En sjov aften på bar synes meget, meget langt væk.

En næsten uvirkelige scene fra halvanden uge siden med unge mennesker i Wuhan, der fester på livet løs. Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix

En næsten uvirkelige scene fra halvanden uge siden med unge mennesker i Wuhan, der fester på livet løs. Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix

Men der står de, de unge kinesere. Uden en bekymring i livet og med en strakt langemand til coronaen, der i flere måneder ikke er set i byen, hvor fra pandemien udsprang for snart et år siden. Billedet giver mig et sug i maven. Et håb. For det viser, at der kommer en dag - måske ikke så langt ude i fremtiden - hvor vi kan rykke sammen igen. Ikke nødvendigvis i glimtet fra en discokugle på en natklub, men bare sammen. Hele vennekredsen. Familien. Kollegerne. Give hinanden et klap på skulderen, et håndtryk, måske endda et kram.

Som journalist ved jeg, hvor farligt det er at spekulere om fremtiden. Især lige nu. Vi er jo ikke færdige med coronaen, nedlukningen kan strække sig langt ind i 2021, mange private erhvervsdrivende kæmper med næb og kløer for at holde forretningen kørende, og vi skal igennem en tid med mange indlagte og flere døde. Men bær over med mig. Hvis ikke vi kan tale om håb på netop dagen i dag, hvornår så? Vi har brug for et håb, og når jeg ser billedet fra Wuhan, tænker jeg: Er dette i virkeligheden, hvad der sker, når samfund lukker ned i et år, og befolkninger isoleres, når mange kæmper med frygt og afmagt, og menneskers sociale behov bliver undertrykt … og man så pludselig åbner det hele igen og sætter alle fri?

Hvis Nordjylland og resten af Danmark i sommeren 2021 eksploderer i et orgie af fester, forbrug og skørlevned af enhver slags, vil jeg ikke blive overrasket. Jeg kan tilmed garantere, at jeg vil tage del i løjerne. Thy Rock? I kan regne med mig. Karneval? Vi ses derude. Uge 29 i Skagen? Jeg kan allerede smage rejerne og hvidvinen.

Historikere diskuterer for tiden, om 2020’erne bliver en reprise af 1920’erne. Ved indgangen til 1920’erne var verden sluppet af med Den Spanske Syge, en pan­demi, der tog livet af 50 millioner mennesker, heraf 18.000 danskere, og Første Verdenskrig var afsluttet. Pessimisme og udmattelse burde være normen. Men noget var på færde. Kultur- og nattelivet i metropolerne stak af i løssluppen dekadence, fødselsraterne voksede, og den vestlige verden oplevede i det efterfølgende årti et økonomisk boom båret af forbrug.

Måske vigtigst af alt: Den Spanske Syge var glemt. Fordi ingen ønskede at huske den. Den canadiske videnskabsjournalist Jen Gerson har beskrevet, hvordan menneskeheden gennem århundreder har evnet at lægge pandemier bag sig, fordi der ikke er noget godt at mindes. Død, isolation, afstand, mistro og konspirationsteorier prægede livet under Den Spanske Syge, og det lyder bekendt, gør det ikke? Hun spår, at vi på samme måde vil skynde os at glemme corona-periodens mundbind, sociale restriktioner og ondskabsfulde Facebook-debatter. Fordi vi helst ikke vil mindes om det og har en masse, der skal indhentes efter et spildt år. Denne gang har vi endda en vaccine, der kan hjælpe os endnu hurtigere videre.

Det kan lyde kynisk i en tid med megen sorg verden over. Men er det nu det? Er det i virkeligheden ikke et bevis for menneskets uforlignelige evne til selvopholdelse? Det er min læsning, og budskabet heri er julens: Vi kan skimte et lys. Festen kommer. Billedet fra Wuhan for­tæller os, at det blot kræver lidt tålmodighed.

Jeg ønsker dig og dine kære en glædelig jul.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.