Når pengetanke styrer

Pengetankene har mere og mere overtaget de kommunale byplanlægninger.

Lokalpolitik 11. March 2007 19:45

Vi kender det fra hovedstaden – hvor milliardæren Mærsk Mc-Kinney Møller lod opføre et gevaldigt flot operahus på Holmen (det gamle Flådens Leje) over for Amalienborg Slot. Resultatet er al verden ved at falde i svime over. Omend placeringen gør det lidt utilgængeligt. Og driftsomkostningerne er en økonomisk byrde for den kommunale pengekasse. Men hvem tør sige nej til en milliardgave – når den kaster glans over landets hovedstad? Nu står en anden pengetank klar med en løsning på tilgængelighedspoblemet. Real Dania Fonden (kendt som Realdania) har udarbejdet et broprojekt, der skal forbinde det kommende nye skuespilhus – en gangbro, der skal ”slynge sig som et S” hen over havnen til Mærsk-Operaen. Pris: En halv milliard kroner, som Realdania vil smække ind i projektet. Et omfattende projekt – med parkeringskælder og masser af tilbud om alt det, man kalder byrum ”til styrkelse af den folkelige puls og energi”, som det hedder i Realdanias tilbud til Københavns kommune. Gaven er storladen. Behæftet med kun én betingelse: ”Tag imod det – eller glem det”! Sådan agerer en pengetank, der kender sin magt: Pengene. Kapital. Ligesom Hr. Møllers Operahus-gave: Som jeg vil ha" det! Politikere, arkitekten og hele taknemmeligheds-hierarkiet bukkede dybt og sagde Ja Tak til det monstrøse Operahus. Skibsreder-elefantridderen fik det, som han ville have det. Nationens store søn. Om hvis foretagende det nu berettes, at der ikke betales skat til samfundets fælleskasse. De mange investeringer ude i verden koster jo. De kan regnskabsmæssigt trækkes fra i ”selvangivelsen”. Mærsk-aktionærerne skovler million-gevinster, når Hr. Møller aktiverer sig. Og hvem er nærmere til at betale end det danske samfund? ”Sit fædreland skylder man alt”, sagde den gamle Møller – altså forgængeren. I nutids-oversættelse: ”Lad Fædrelandet bære mine byrder!”. På vore egne breddegrader har pengetanken Realdania holdt sit indtog – som den kække redningsmand for det ellers kuldsejlede og skandaleombruste Musikhus-projekt på havnen i Aalborg. Velmenende samfundsstøtter satte projektet i gang. Indsamlede fonds- og skatteborgerfinansierede millioner. Hyrede et østrigsk arkitektfirma – foretrukket frem for gedigne danske arkitetektforetagender – og fik serveret et fornemt projekt. ”Den gyldne Reje”, kaldtes det. Men allerede ”på papiret” kostede det dobbelt så meget, som de lokale kræfter havde forestillet sig. Fra måned til måned udviklede Musikhus-folkene – med deltagelse af lokalsamfundets mest fremtrædende lokalpolitikere – en uhyrlig farce. Der endte med en gispende klaptorsk i det totale sammenbrud – og tabte skatteborger investerede millioner. Som endnu hverken er opgjort, endsige ansvarsplaceret. Men Realdania, der havde siddet med ved bordet under hele det lokaldirigerede amatøristiske forløb – og hvis renommé åbenbart havde højere karat end lokalpolitikernes med-fumlerier – trådte til med en ny pengesæk: Vi garanterer Musikhusets virkeliggørelse. En ny halv milliard – en ny projektstyring, nu uden lokaldeltagelse – plus et byrådsvedtaget tilsagn om at spytte et tilsvarende beløb i projektet – baner nu vejen for det attråede Musikkens Hus. OK – halvt så stort, som oprindeligt. Men altså til gengæld inden for samme øko-ramme som det kasserede projekt. Man erindrer vel, at det blev droppet alene fordi det blev for dyrt? Realdania har endvidere entreret med de samme østrigske arkitekter, der gav fanden i økonomien. De har jo ekspertisen, siger Realdania-folkene. - Og så sparer vi en ny arkitektkonkurrence, som de nye projekt-styrere forklarer. Der samtidig har besluttet, at arkitekterne kan gå endnu videre: Med et ”halvt hus” bliver der jo masser af ekstraplads på den kommunale gavegrund. ”Det betyder, at grænserne mellem det, der skal foregå udendørs og indendørs, kan flyde mere sammen”, som Bent Frank, ny formand for den nye Musikhus-bygningsfond, forklarer os. Lokalpolitikerne er jublende og glade tilskuere til det alt sammen. Som de har været hele tiden. Deres bidrag er alene en ny lokalplan for hele området. Det, der kaldes offentlighedsfasen, udspilles i marts og april (i år!). Den tid går hurtigt – og ubemærket. For når det kommer til stykket, vil pengetanken – som i andre projekter – sige: ”Tag imod det, eller glem det!”. Og Aalborg vil vide, at tage imod ”gaven”. Den er jo betalt. Af os selv. Samtidig fiser en projektleder og arkitekt Svend-Aage Jakobsen rundt med sin kvægtorvs-ruin og efterlyser idéer til hvad man dog kan bruge den til – når det rådne træværk og det oprindelige murværk er pillet helt ned, fornyet og genrejst. Er der dog ingen, der kan hjælpe den arme mand med lidt fantasi? Guderne dog forbyde, at hjælpen kommer fra politikerne eller de kommunale byrums-eksperter. Deres hærgen har vi haft – og får! – rigeligt af oplevelser med. [ Bent Øberg bor i Aalborg og er uddannet journalist – med en fortid på 27 år i A-Pressen, (bl.a. Ny Tid i Aalborg i 1960’erne, chefredaktør på Bornholmeren i Rønne 1966-78), medarbejder på Jyllands-Postens Aalborg-redaktion 1981-93. I dag konsulent og politisk kommentator.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...