Autobranchen

Når rallybilen er et projekt for hele familien

NYSUM:Når rallybilerne lørdag 30. april starter motorerne op på banen syd for Nysm, er familien Bjerre også på banen. Niels og Martin Bjerre -far og søn deltager fra Jydsk Automobilsport (JAS) og de er i fuld gang med at justere deres Toyota Corolla GT til en DM-fight i den ældre tunede gruppe H. - Heldigvis er vi begge to udlærte som mekanikere, forklarer Martin Bjerre. - Det giver os nogle ekstra fordele før og under arrangementerne. Vi er således fælles om at pusle med bilen hjemme på værkstedet, og i en snæver vending kan vi begge to hoppe i kedeldragten, såfremt det er nødvendigt under løbene. Sidste år blev det til sølvmedaljer i det jysk/fynske mesterskab for lokale rallies. Denne topplacering gav automatisk en billet til Dunlop DM-Rallyfinalen i det kuperede terræn omkring Vejle, men her sagde bagtøjet farvel og tak på den første hastighedsprøve. - Jeg fik bilen som afskedsgave som udlært mekanikersvend hos Hanherred & Himmerland Automobiler, fortsætter Martin Bjerre. - Vi har efterhånden udbygget den til optimalt rallytrim, selv om det kan være lidt svært at få fat i motorsportsdele til den. Et nyt bagtøj måtte vi således skaffe hjem fra Japan. Også Martins mor, Inger er med på banen i Nysum. Hun er praktisk gris under rally-arrangementerne, og sørger bl.a. for bespisningen ved skrueaftenerne og under feltforhold. - I starten var jeg lidt skeptisk over, at mine to mandfolk brugte så meget tid i værkstedet. Ind i mellem bliver der også tæret på husholdnings-budgettet, når der skal købes nye dæk. Men nu nyder jeg at være med ude til rally-arrangementerne, hvor vi også har fundet mange nye venner. Far, Niels, har jobbet som co-driver. - Jeg kom egentlig i gang på et afbud, men samarbejdet gik over al forventning, og jeg er blevet rigtig bidt af at være kortlæser og holde styr på tidsplanerne. Til LUK Rally Himmerland 2005 regner Martin og Niels Bjerre at slutte blandt top tyve.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst