Når rejsningen svigter

Manglende rejsning kan have konsekvenser for livskvaliteten, og selv om behandlingen ofte er relativt ukompliceret, er problemet stadig tabu. Ny kampagne bringer emnet ind i stuerne

Hvis du har fjernsynet indstillet på TV 2 i denne uge og ikke er typen, der skynder dig at zappe væk fra reklameblokkene, er der en pæn chance for, at du vil se nogle midaldrende mænd, der smiler. Øjensynligt, fordi de igen er blevet i stand til at få rejsning og gennemføre et samleje. Op mod hver anden mand over fyrre år har i større eller mindre grad stiftet bekendtskab med problemer med enten at få rejsning eller opretholde rejsningen længe nok til at gennemføre et samleje. Rejsningsproblemer har det med ikke kun at smitte af på sexlivet, men også på den generelle livskvalitet. - At have et godt liv hænger ofte sammen med at have et godt sexliv. Hvis mænd ikke kan gennemføre sex på grund af manglende rejsning, holder de ofte op med at være intime. Også den del af intimiteten, der ikke har med sex at gøre, fordi de er bange for, at de skal føre til sex, som de så ikke vil være i stand til at gennemføre, siger Annamaria Giraldi, der er læge på Sexologisk klinik på Rigshospitalet i København. Vil sælge Viagra og nedbryde tabu Bag kampagnen står medicinalfirmaet Pfizer, der i denne sammenhæng nok bedst er kendt for potensmidlet Viagra. De danske regler for reklame betyder, at Pfizer ikke må reklamere for Viagra. I stedet henviser tv-spottet til hjemmesideadressen www.rejsningsproblemer.dk. På hjemmesiden er der information om mulige årsager til rejsningsproblemer og en række råd om, hvordan problemet kan behandles. Selv om problemer med rejsningen ofte er noget, der kommer med alderen, er det ikke altid antallet af år, der er afgørende. Problemet kan i stedet opstå som en følge af for eksempel sukkersyge, hjertesygdomme og prostataoperationer, der ofte rammer de ældre dele af befolkningen. Men også stress, alkohol og tobak kan have stor indvirken. Lige meget hvad årsagen til problemet er, går vejen til behandlingen gennem egen læge. Peter Ravn, der er underdirektør i Pfizers marketingafdeling, lægger ikke skjul på, Pfizer selvfølgelig håber og forventer, at kampagnen fører til et øget salg af Viagra. Men da det er de praktiserede læger, der skal udskrive medicinen, er der ingen garanti for, at lægen vælger Viagra som løsningen på patientens problem. - Hvis vi ikke havde haft Viagra, havde vi da ikke lavet det her. Siden vi lancerede Viagra for seks år siden, har vi arbejdet intenst med det her problem, vi har talt med mange læger, og vi har haft analysebureauer til at undersøge holdningen i befolkningen. Selv om problemet er så relativt almindeligt, er det stadig et stort tabu, og det tabu vil vi gerne være med til at nedbryde, siger Peter Ravn. At rejsningsproblemer er tabu, er Annamaria Giraldi meget opmærksom på. En af hendes arbejdsopgaver er at undervise andre læger om seksuelle problemer. - Hvis ikke patienterne bliver mødt med åbenhed første gang, de tager problemet op, er det for grænseoverskridende og tabubelagt at gå videre. Mange har også svært ved at gå til deres praktiserende læger, hvis de bor i et lille samfund, hvor de måske kender sekretæren eller er bange for, hvem de møder på apoteket. Det kan være en af grundene til, at der bliver udskrevet meget mere Viagra i Nordsjælland end i Nordjylland, siger hun. På hjemmesiden er der et telefonnummer, som henviser til en linie til den afdeling på Rigshospitalet, hvor blandt andre Annamaria Giraldi sidder. Her er det muligt at ringe og få gode råd om rejsningsproblemer, og de råd kan også være en indgangsvinkel, når man skal tage emnet op med sin egen læge. To former for behandling Annamaria Giraldi er principielt imod at reklamere for medicin, men forstår godt, at medicinalindustrien bruger denne form for oplysning for at sælge deres præparater. Hun erkender dog, at det er positivt, hvis kampagnen kan være med til at nedbryde et tabu, og hun har ikke noget at udsætte på informationerne på Pfizers hjemmeside. Faktisk er hendes eneste anke mod hjemmesiden, at målgruppen aldersmæssigt er sat en kende for lavt, ved at nævne 40 år som en form for skillegrænse. - Det er kun, hvis problemet varer over flere måneder, at det skal behandles med medicin. Hvis en mand i 40'erne oplever problemer i 14 dage, så skal han nok snarere stoppe op og tage sit liv op til overvejelse og kigge på, om årsagen kan være stress, arbejdet eller helbredet. De fleste mænd oplever altså en gang imellem, at det ikke virker, siger hun. Hun fastslår også, at det ikke er alle mænd, der ikke kan få rejsning, der anser det for et problem, som de ønsker behandling for. Hvis sexlivet har været dødt i årevis på grund af sygdom, er det ikke sikkert manden overhovedet ønsker at blive mindet om et seksuelt behov, der ikke bliver opfyldt alligevel. Men hvis muligheden for at genoptage et aktivt sexliv opstår, anser Annamaria Giraldi Viagra og lignende produkter for en god behandlingsform. - Jeg får mange henvendelser fra ældre mænd, der ikke har haft sex i flere år og ikke har anset det for et problem, men som nu har fået en ny kæreste og derfor gerne vil have behandling. Den ældste, der har henvendt sig, var 92 år gammel, fortæller hun. Langt størstedelen af de mænd, der behandles for rejsningsproblemer, får Viagra eller et lignende produkt, mens omkring 20 procent behandles med terapi afhængig af, hvad behandlerne mener er årsag til problemet. Dog understreger Annamaria Giraldi, at det kun er i meget sjældne tilfælde, at yngre mænd har behov for at tage Viagra, medmindre de lider af en af de sygdomme, som kan medføre rejsningsproblemer. - Hvis ikke man lider af sukkersyge, er 40 år en meget ung alder at have rejsningsproblemer, der kræver medicinsk behandling. Der skal man nok kigge lidt dybere. Viagra kan selvfølgelig løse det konkrete problem, men det er jo altså ikke hårdheden i sig selv, der er målet med behandlingen, siger hun. -