Gymnasiale uddannelser

Når røgen har lagt sig

Gennem de seneste uger har der været fokus på økonomien på landets gymnasier. En væsentlig årsag er, at de almene gymnasier nu overgår til selveje under staten. En styreform, som vi på handelsskolerne har kendt siden 1991. På godt og mindre godt.

Poul Søe Jeppesen

Poul Søe Jeppesen

Selvejet betyder en højere grad af ledelse og drift ud fra normale virksomhedsbetragtninger. Der kommer fokus på økonomiske prioriteringer, tilvalg og fravalg, strategiske sigtepunkter og konkrete handlingsplaner. Samspillet mellem ledelse og medarbejdere får her en ny dimension. Det er ikke nødvendigvis en let opgave. Men den er nødvendig for at sikre en høj kvalitet og en effektiv drift af de enkelte institutioner. Efter den hektiske start for nogle uger siden med blokader og elevstrejker kom de kolde facts vedrørende de forskellige gymnasieretningers økonomiske forhold på banen. Her er situationen kort fortalt den, at handelsgymnasierne tildeles ca. 20.000 kr. mindre pr. elev om året sammenlignet med de almene gymnasier! Handelsskolernes lederforening (HFI) har udviklet en såkaldt modelskole. Beregningerne i modelskolen viser, at der er et årligt underskud på mindst 5.000 kr. pr. årselev i handelsgymnasiet. Det er sådanne tal, der nu har fået undervisningsministeren til at iværksætte en nærmere undersøgelse af saglige og usaglige begrundelser for de forskellige tilskud på gymnasieområdet. En undersøgelse, der skal være færdig primo 2007. Der er vel ikke noget at sige til, at vi på handelsgymnasierne hilser denne undersøgelse velkommen. I øvrigt ser vi meget frem til dens resultater og den udligning af de statslige tilskud, der åbenlyst bør blive konklusionen! Endvidere har undervisningsminister Bertel Haarder indbudt HFI til et møde inden jul for at forelægge og drøfte de muligheder, der er inden for den vedtagne finanslov til at hjælpe handelsgymnasierne allerede i 2007. Også dette ser vi frem til og vil i øvrigt gerne kvittere for ministerens lydhørhed på det seneste. Skal vi være lidt sarkastiske, kan vi tilføje, at det har vi også ventet på i mange år og fra flere undervisningsministre gennem tiden. Hvad skal de forbedrede økonomiske rammer på handelsgymnasiet så bruges til, når de kommer? Trods de stramme vilkår har handelsgymnasierne allerede i dag et indhold, en palet af fag og en undervisningsform, der på en engagerende facon forbereder de unge til næste skridt i livet. Og det, uanset om vi taler om umiddelbart at starte en erhvervskarriere, eller vi taler om at læse videre på universitetet eller andre højere læreanstalter. På Aalborg Handelsskole går ca. 1/3 af vore studenter direkte ud i erhvervslivet, medens ca. 2/3 læser videre på universitetet, Nordjyllands Erhvervsakademi eller på andre videregående uddannelser. De forbedrede økonomiske rammer skal blandt andet bruges til at sikre gode arbejdsvilkår og uddannelsens kvalitet, bekæmpe frafaldet og til at udbygge skolens kontakt med erhvervslivet. Det er vigtigt, at vi har et tæt samspil med det erhvervsliv, de fleste unge efterfølgende finder beskæftigelse i. Dette samspil kommer blandt andet til at dreje sig om iværksætteri og innovation. Gennem samarbejdet i Young Enterprise, hvor eleverne arbejder med særdeles realistiske iværksætterprojekter, sættes der fokus på udfordringer og muligheder i at blive ”sin egen herre”. Netop det at mikse teori og praksis giver ofte gode og overraskende resultater. Her vil vi invitere erhvervslivet til et endnu tættere samspil.Ligeledes vil vi styrke den internationale dimension. Inden for såvel markedsføring, økonomi, samfundsfag samt naturligvis sprog er det at kigge ud over landets grænser en væsentlig del af indholdet. Her er det jo oplagt at udbygge vore kontakter til udlandet, så eleverne oplever de fremmedartede forhold på egen krop. Det vil ligeledes være naturligt at udbygge kontakten til lokale eksportvirksomheder, f.eks. så repræsentanter for disse virksomheder indgår som gæstelærere i undervisningen, og lærere på handelsgymnasiet får praktikophold i virksomhederne. Mulighederne er mange. Så undervisningsministeren kan være rolig. De forbedrede økonomiske vilkår vil blive anvendt til at forberede eleverne på en globaliseret verden. Give dem muligheder og udsyn. Samt for øvrigt også være med til at opfylde regeringens målsætning om, at 50 % af en ungdomsårgang efterfølgende får en videregående uddannelse. Så vi ser frem til fortsættelsen. Når røgen har lagt sig... [ Poul Søe Jeppesen er næstformand i HFI og direktør for Aalborg Handelsskole, psj@ah.dk