Når roserne er syge

Roser angribes af mange sygdomme

Roser er en af de mest populære haveplanter, men desværre er det ikke kun mennesker, der har den opfattelse. Mange dyr og svampearter synes også roser er sagen. I løbet af sommeren kan en rose angribes af over tyve kendte sygdomme forårsaget af svamp eller et skadedyr, og i en del tilfælde kan man intet stille op, når først sygdommen viser sig. Derfor er det bedre at forebygge, før uheldet sker. Nogle rosensorter er tilbøjelig til at få flere eller helt bestemte sygdomme frem for andre, og nogle sygdomme optræder på friland, mens andre stort set kun kendes fra væksthuse. Roser, der står lunt og i læ, men hvor vinden alligevel kan lufte ud mellem blade og grene, får færre svampesygdomme end roser, der står tæt og uden luft omkring sig. Hvor der tidligere har stået roser, skal jorden skiftes. Det kan være ret tidskrævende, men en genvej er at dyrke tagetes eller majs. Når de gamle roser er gravet op i efteråret lægges et ti centimeter lag kompost på jorden. Komposten graves ned, og om foråret kultiveres jorden, hvorefter man sår majs eller tagetes. I august slår man toppen af planterne, og graver haven. Jorden får nu lov til at ligge vinteren over, og herefter er den klar til at tage mod nye roser. Selv om man har givet sine roser de bedste betingelser, så kan de blive syge eller blive angrebet af sygdomme. Mest almindelig er lus. De er relativt lette at fjerne med haveslangen eller klemmemetoden. Angreb af svampesygdommene er straks meget værre. Her er det for sent at gøre noget, når skaden er sket. Meldug, rust og stråleplet er de mest almindelige svampesygdomme. Det er små organismer med trådformede såkaldte hyfer, som man ikke kan se med det blotte øje. Det man kan se er selve forplantningsorganerne. Meldug ses som en tæt hvid melet belægning på unge blade og blomsterstilke lige under knopperne. Nogle sorter er meget modtagelige, mens andre meget sjældent eller aldrig får meldug. Stråleplet er små først olivengrønne, senere lysebrune pletter på oversiden af bladene. Ofte flyder pletterne sammen og bladene falder af. Hyppig vanding i tørre perioder nedsætter skaderne. Som ved meldug er det ofte de samme roser, der angribes år for år, så måske burde man overveje at udskifte dem. Rosenbladhvepsen findes i to udgaver. Den slimede skelettere bladene fra oversiden, mens den lille af slagsen får bladene til at rulle sig sammen så de ligner cerutter. Åbner man et blad, kan man imidlertid ikke finde noget dyr, men der har før man opdagede det levet et lille larve, der nu er stukket af. Allerede fra midt i maj må man tjekke bladene, og give dem sæbevand, hvis man skal forebygge angreb. I dag er en lang række af de midler, man tidligere anvendte mod svampesygdomme blevet forbudt. Ekstratter af padderokke og brændenælder er uden at overbevise et af de midler man kan anvende mod svampesygdommen stråleplet og i handlen findes også forskellige andre svampemidler, der heller ikke er helt overbevisende, men dog af og til virker.

Forsiden