Når sandheden voldtages

Opdigtede voldtægter er et stort problem for de virkelige ofre, politiet, retssystemet, de anklagede mænd og ikke mindst de løgnagtige kvinder selv. Læs bl.a. her hvorfor nogle kvinder stikker så alvorlige løgn

Natten til onsdag 2. juni kl. 03.30 går en 20-årig kvinde til Aalborg Politi og fortæller, at hun lidt tidligere på natten er blevet voldtaget af en 21-årig mand. Det er sket i hendes venindes lejlighed i Nørresundby. Veninden og hendes kæreste er gået i seng efter en bytur, og den 20-årige er alene tilbage med en 21-årig mand, som også har været med på byturen. Kvinden fortæller politiet, at den 21-årige overfalder hende og forsøger at voldtage hende. Under kampen hiver og slider han i hendes tøj for at få det af, forklarer hun. Den sidste oplysning skal vise sig at blive den lille brik, som nogle dage senere sender den 20-årige kvinde ind i en uheldig statistik, men det vender vi tilbage til. Før det kommer så vidt, tager Aalborg Politi nemlig ud og anholder den 21-årige mand, som under nærgående afhøringer fastholder, at han er aldeles uskyldig. Han forklarer, at det er hende, der lægger an på ham og vil kysse. Han afviser hende og mere er der ikke i det - tror han. Men pludselig dukker politiet op, og i sidste ende bliver han kun reddet af, at kvinden ikke er en god iscenesætter, og at politiet derfor ikke kan få hendes forklaring til at stemme. Hendes tøj er ikke revet itu. Hun har ingen fysiske skrammer. Veninden og hendes kæreste, som var gået i seng, har ikke hørt støj eller råb. Faktisk har de ikke hørt noget som helst, før veninden bliver vækket af den 20-årige, som gerne vil køres hjem til sin kærestes bopæl. Kort efter kommer den 20-åriges kæreste hjem fra natarbejde. Hvad der præcist bliver talt om, ved vi ikke. Kun ved vi, at den 20-årige kvinde kort efter kontakter politiet og fortæller, at hun er blevet voldtaget. I tirsdags kom det så frem, at den 20-årige kvinde har erkendt, at det hele var opspind, og at politiet derfor nu sigter hende for falsk anmeldelse. Og det er netop på det punkt, at kvinden skriver sig ind i en stærkt belastende statistik over danske kvinder, som lyver om voldtægt. Belastende for hende selv, fordi løgnen nu risikerer at sende hende i fængsel. Belastende for den unge mand, der blev anholdt. Belastende for politiet, som spildte tid og kræfter på efterforskningen, og ikke mindst belastende for de virkelige voldtægtsofre. Løgnens årsag Forsker og psykolog på Rigshospitalets Center for Voldtægtsofre Annalise Rust peger på flere generelle forklaringer på, at et antal kvinder hvert år lyver om voldtægt. - I nogle tilfælde kan det handle om, at det løber løbsk for personen. Man har måske været et sted, hvor man ikke skulle være, og så slynger man i desperation noget ud til sine forældre eller kæresten. Pludselig er politiet inde i billedet, og det hele udvikler sig til noget, som aldrig har været meningen, siger Annalise Rust. Hun siger, at løgn om voldtægt også kan være et nødråb om hjælp eller opmærksomhed. - Det er tilfælde, som kan sammenlignes med sager, hvor en person som et nødråb forsøger selvmord. Annalise Rust siger videre, at nogle kvinder forholdsvis let kan føle, at de er blevet krænket. Måske fordi de tidligere har været udsat for seksuelle overgreb. - Og så er der kvinder, som gør det, fordi de er psykisk sårbare og måske har svært ved at skelne mellem virkelighed og fiktion. Det kan eksempelvis udløses af megen omtale af voldtægtssager, hvor personen ikke kan skelne mellem, om det er noget, som man har hørt om eller selv har oplevet, siger Annalise Rust. Meget problematisk Annalise Rust ser det som problematisk på mange måder, at vi ved, at der hvert år er et antal falske voldtægtsanmeldelser derude. Blandt andet fordi politiet med den viden måske går hårdere til værks i afhøringsmetoderne. Hun peger på, at det er meget følsomme sager. Mange er i chok og helt ude af den, når de sidder til afhøring, og derfor skal der måske ikke så meget til, f.eks. kritiske spørgsmål og modspil fra politiet, før et offer selv kan komme i tvivl. - Jeg har selv haft tilfælde, hvor en voldtægt virkelig har fundet sted, men hvor offeret ændrer forklaring eller er usikker på, hvad der er sket. Det kan skyldes chok eller påvirkning af dope eller alkohol, hvor man ofte kun husker dele af det, der er sket, siger Annalise Rust. - Ændringer i forklaringen er noget, der typisk får politiet til at tvivle, hvorefter man måske går vedkommende endnu mere på klingen, og så kan det hurtigt blive en meget vanskelig situation for et offer, tilføjer Annalise Rust og påpeger, at man derfor er nødt til at være opmærksom på, at en "falsk anmeldelse" kan være mange ting. Positivt forsøg I de tilfælde, hvor en anmeldelse er lodret løgn, mener den københavnske psykolog også, at der er al mulig grund til omtanke. - Jeg har aldrig hørt om, at nogen har opdigtet en voldtægt bare for at skade andre. Selv i de sager, er der altid en dybereliggende årsag, og ligesom i de rigtige voldtægtssager er det vigtigt, at der er nogen til at tage sig af personen, siger Annalise Rust. Derfor mener hun - såvel i forhold til de rigtige sager som de opdigtede - at der er god fornuft i de forsøg, som Rigshospitalets Center for Voldtægtsofre har lavet med politiet, med at foretage afhøringer på voldtægtscentret. - Fordelene er blandt andet, at afhøringen foregår i omgivelser, hvor offeret føler sig tryg, ligesom en medarbejder fra centret kan deltage og være en støtte. Både i forhold til offeret, men også i forhold til politiet, som ofte vil kunne få en bedre afhøring, når offeret ikke er så skræmt. Fordelen for os som behandlere er, at vi umiddelbart efter kan tage os af personen, siger Annalise Rust. Hjælp til løgnere Det kan også have betydning i sager om falske anmeldelser. Når først politiet er rodet ind i sagen, og det hele kører, kan det være vanskeligt for "offeret" at indrømme løgnen. Blandt andet risikerer man selv at blive sigtet for falsk anmeldelse. Annalise Rust ser dog også de falske anmeldere som en slags ofre, for som hun siger, er der også altid en årsag bag falske anmeldelser. En årsag, som kræver hjælp, og hvor det kan lette det hele, at der faktisk er nogen til at hjælpe. - Det sidste, et menneske i den situation har brug for, er følelsen af at blive afvist og udstødt, og sådan kan de måske opleve det, når politiet efter lang tids efterforskning finder ud af, at det hele var opspind og spildt arbejde, pointerer hun. Positiv kriminalchef Hos Aalborg Politi er chefkriminalinspektør Aage Nørgaard positivt stemt over for forslaget om at forlægge afhøringer til landets voldtægtscentre. En idé, som i øvrigt er helt ny for ham. - Vi er positive over for alt, der kan forbedre tingene, og hvis folk, der har forstand på de ting, mener, at det kan hjælpe, og erfaringer viser det samme, er det interessant, siger Aage Nørgaard og tilføjer, at hvis det ligefrem kan fremme afklaringen eller opklaringen vedrørende falske anmeldelser, er det endnu bedre. Fra Aage Nørgaard lyder det overordnede budskab i øvrigt, at ingen kvinde skal holde sig tilbage fra at anmelde en voldtægt til Aalborg Politi af frygt for ikke at blive troet. - Vi tror altid på kvinderne i udgangspunktet, ligesom vi loyalt forsøger at få underbygget deres forklaringer, og jeg håber bestemt ikke, at nogen holder sig tilbage, fordi vi nu og da må melde ud, at en voldtægtsanmeldelse har vist sig at være falsk, siger Aage Nørgaard. Tveægget sværd Han medgiver dog også, at politiet balancerer på et tveægget sværd, hvor der også er en forpligtelse til at se objektivt på sagerne. - Det skyldes, at det er en meget alvorlig sag at gå ud og anholde et menneske, som ofte også risikerer at blive fremstillet i grundlovsforhør i retten og varetægtsfængslet. Derfor skal vi altså være helt sikre på, hvad vi gør, siger chefkriminalinspektøren. Han påpeger, at Aalborg Politi har meget erfarne medarbejdere til at lave den slags følsomme afhøringer, og de forstår at undgå tåbelige, mistænkeliggørende spørgsmål som: "Er du nu også helt sikker på, at det skete?". - I det omfang, det er muligt, forsøger vi jo også at afprøve forklaringerne på andre måder. Ved at afhøre vidner, holde forklaringerne op imod faktuelle kendsgerninger og den slags. I det omfang, vi er nødt til at stille kritiske spørgsmål, forsøger vi at gøre det så lempeligt som muligt, forklarer Aage Nørgaard. Han vurderer, at Aalborg Politi årligt afslører to-tre falske voldtægtsanmeldelser, som han naturligvis er træt af at spilde kræfter på, men han understreger, at det ikke smitter af på holdningen til voldtægtsanmeldelser. De bliver taget alvorligt hver gang. Skidt retsstilling Set i lyset af den kendsgerning, at der altså er kvinder, der lyver om voldtægt, tager den fremtrædende aalborgensiske forsvarsadvokat Bent Holmberg også sagen særdeles alvorligt, hver gang han står med en voldtægts-anklaget klient. - Som forsvarer er man ekstra på vagt, og det skyldes, at den anklagede efter min mening tit sidder i en vanskelig situation og faktisk er lidt bagud på point, når sådan en retssag begynder, forklarer Bent Holmberg. Han tøver ikke med at betegne voldtægtssager, hvor man ikke har andet end de to parters forklaringer som noget af det værste, han ved. - Står sådan en sag påstand mod påstand, kan det være utroligt vanskeligt at bevise, at den anklagede er uskyldig, for man har ikke andet end hans forklaring at gøre godt med. Og den skal måske sættes op imod en følelsesladet forklaring fra en kvinde, som grædende fortæller retten om sine oplevelser. Det hele er meget følelsesladet, og det kan være svært at hamle op med, siger Bent Holmberg. Noget andet, der gør den type sag vanskelig, er ifølge Bent Holmberg, at alle ved, at det kun er en mindre del af voldtægtsanmeldelserne, der nogensinde når frem til retten. - Når det sker, er det i sig selv en tilkendegivelse af, at så er der nok mere om sagen end som så. Ved overhovedet at rejse sagen, har politi og anklagemyndighed også tilkendegivet, at man tror mest på offerets forklaring, og det kan ikke undgå at gøre indtryk, siger Bent Holmberg. Han misunder på ingen måde de dommere og domsmænd, som i sidste ende skal tage stilling i den slags sager med mere end almindelig risiko for og konsekvenser ved at lade en skyldig gå fri - eller dømme en uskyldig.