Når sorgen rammer

Også præsten er klar i krisesituationer

Aalborg 27. september 2002 08:00

FREDERIKSHAVN: De fleste frederikshavnere kender Laurids Korsgaard som sognepræst, men han er også manden, der rykker ud, når ulykken rammer. Senest var han ude at støtte pårørende og brandkolleger til de tre omkomne i forbindelse med brandulykken ved Kragskovhede Statsfængsel. Umiddelbart efter tragedien tog Laurids Korsgaard ud på brandstationen for at give støtte. Han fortalte de chokerede kolleger om, hvilke følelser og hvilke reaktioner, der følger efter sådan en hændelse, ligesom han opfordrede folk til at tale med hinanden: - Den vigtigste rolle for mig som præst er helt klart at være til stede, så folk kan se, at her er en, de kan tale med. Hvad enten det er om et eller andet løst, eller det er noget dybereliggende, som vi snakker om på tomandshånd eller i små grupper, siger Laurids Korsgaard. Selv om brandfolkene ikke er nære pårørende, har de også brug for at bearbejde deres sorg. Der er et tæt og nært kammeratskab mellem kollegerne på en brandstation. Det er mennesker som på liv og død er afhængige af hinanden, og det faktum knytter mennesker meget tæt sammen: - Det er også en sorg for dem, og de har brug for at få lov til at være kede af det. De har behov for at få at vide, at det er i orden, hvis de i en periode ikke har helt den samme lyst til tingene, og hvis de går meget stille for dem selv og er nede, siger Laurids Korsgaard. Han er, udover at være præst ved Frederikshavn Kirke, leder af det "Kirkelige Katastrofeberedskab" i Nordjylland. Beredskabet blev oprettet umiddelbart efter ulykken på "Scandinavian Star" for 12 år siden. Siden har han "kun" været ude for én episode, hvor katastrofeberedskabet var involveret, og det var, da et fly styrtede ned i Norge. Sorg tager tid Hvor ondt det end gør, og hvor nødigt man end vil tale om sin sorg, er det nødvendigt at man tør møde sorgen og erkende sin afmagt over tilværelsen: - Hvis man fortrænger sin sorg, mister man kontakten med sig selv, og går bogstavelig talt glip af livet. Sorgen hører med til livet, og hvis vi hele tiden viger udenom det, der gør ondt, bliver vi overfladiske og forpasser muligheden for at leve et dybt og ægte menneskeliv, siger Laurids Korsgaard. Noget af det, der er overset i nutidens fortravlede samfund, er tiden til at bearbejde sin sorg. Det kan tage måneder, måske år, at lære at leve med sit afsavn, og i den tid må man erkende, at man ikke har så mange kræfter, som man hidtil har haft: - Det at miste et menneske, der står én nær, gør ondt. Og selv om man siger, at tiden læger alle sår, vil der altid være et ar tilbage. Og det ar må man acceptere og lære at leve med resten af ens liv, og her er det, at vi som præster kan hjælpe den enkelte ved at fortælle om den smerte, der hører med til et liv.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...