Arbejdsmiljø

Når stress styrer familien

I en familie er den enes problem en udfordring for alle

Ordet stress betegner en fysisk eller psykisk belastning, og det betyder samtidig tilstanden man kommer i, når man er ude i belastende situationer. Det er meget almindeligt at kalde hverdagens pres og krav for stress. Så når de virkelige stressignaler kommer, kan de være vanskelige at erkende.Modelfoto: Bax Lindhardt/Scanpix

Ordet stress betegner en fysisk eller psykisk belastning, og det betyder samtidig tilstanden man kommer i, når man er ude i belastende situationer. Det er meget almindeligt at kalde hverdagens pres og krav for stress. Så når de virkelige stressignaler kommer, kan de være vanskelige at erkende.Modelfoto: Bax Lindhardt/Scanpix

En læser beder os om at tage emnet stresshåndtering op, da hun føler sig meget stresset på sit arbejde, både fysisk og psykisk. Hjertebanken, åndenød, svimmelhed, anspændthed, hovedpine, dårligt humør, dårlig søvn ... Er det stress-symptomer? Eller er det bare almindelige symptomer på en travl hverdag, som man må lære at leve med? Vi kender alle til, at vi brokker os over at være stressede uden rigtigt at få gjort noget ved det. Lad os da så komme i gang! Krop og psyke giver ikke signaler fra sig uden grund. Det er nødvendigt at lytte. I øjeblikket er det konfirmationstid. Sådan begivenheder med store forventninger er stressende for både konfirmand og forældre. Når konfirmationen er vel overstået, kan forældre og de unge hvile lidt på laurbærrene. Det er egentlig essensen i stresshåndtering. Efter høj sø må der komme smult vande. Lad os støtte hinanden i at indrette vores liv, så vi ind imellem har smult vande. Vi kender formodentlig alle hverdagsstressen. Følelsen af at have for lidt tid og føle sig jaget, selv om det nogle gange er en selv, der jager mest med én. Ordet stress betegner en fysisk eller psykisk belastning, og det betyder samtidig tilstanden man kommer i, når man er ude i belastende situationer. Det er meget almindeligt at kalde hverdagens pres og krav for stress. Så når de virkelige stressignaler kommer, kan de være vanskelige at erkende. Vi slår det hen og tænker, at det nok går over, at det bare er mig, der er lidt for pylret. Men det er en alvorlig sag. Der bliver stillet større og større krav til os på arbejde. Samtidig skal venner og familie passes. Og vi skal være sunde, ikke for tykke, i god form, fantastiske forældre og partnere, have et godt sexliv, have hus, have, bil og det hele. Oveni er vi løbende på det meste af tiden, på mobil, på nettet. Pyh... Vi bliver stressede, når der opstår en ubalance mellem de kræfter og ressourcer, vi har, og de krav, vi skal leve op til. Hvad enten det er krav vi stiller til os selv, eller det er udefra kommende krav. Det kan vi godt klare en dag eller to. Men står det på over mange dage, uger eller måneder, begynder vi at få symptomer, som er rigtig ubehagelige. Hvor langt skal vi ud for, at den almindelige travlhed bliver skadelig for helbredet? Stress skal, uanset graden af stressfølelsen, tages alvorligt. Først og fremmest skal man selv tage det alvorligt, men også arbejdspladsen og ens familie skal deltage i stresshåndteringen, ellers er man lost. Det værst tænkelige er følelsen af at stå alene med sine oplevelser og føle sig magtesløs. Stress kommer som oftest snigende, og det kan være svært selv at mærke, når grænsen er nået. Har jeg lidt for travlt, eller er jeg på vej ud af en helbredsskadelig glidebane? Vi ved selvfølgelig kun selv, hvordan vi har det, men vores partner kan tydeligt mærke på os, når vi forandrer vores måde at være på. Lyt! En ting kan vi slå fast igen og igen: Til stresshåndtering har vi brug for hinanden. Det er ikke kun et problem for den, der oplever sig stresset. Det er et symptom, som hele familien ¿ og selvfølgelig også arbejdspladsen ¿ må forholde sig til. I denne klumme er det dog parforholdet og familien, der er i fokus. Vi kender et par, hvor den ene i flere år har haft mange ubehagelige signaler på stress, stort set dem alle på en gang. De var så længe om, at finde ud af hvordan de skulle takle det, at det til sidst blev en invaliderende tilstand. Det skal vi forebygge. Følgende signaler skal vi tage alvorligt, når de står på over længere tid: Vi bliver tyndhudede og irritable. Vi sover dårligt, vågner måske meget tidligt. Vi har svært ved at tage imod omsorg, kærtegn og varme. Vi bliver rastløse og kan ikke finde ro. vi drikker mere alkohol og kaffe, tager hovedpine piller mm. Vi er mere trætte end vi plejer at være, sover meget, orker ikke rigtig noget. Med disse signaler siger krop og psyke: Hallo! Hallo. Det er for presset for mig. Uanset, om det er arbejdsmæssigt eller privat, og tit er det en kombination, er der meget, vi selv kan gøre. Det helt basale råd er: Skaf dig/jer en timeout. En pause hvor du/I stopper op og skaffer jer et overblik over, hvordan jeres familie og liv fungerer lige nu. Skaf jer tid en dag, gerne flere gange, til at få talt tingene igennem. Tal om bekymringerne, presset og alt det, der er ved at få bægeret til at flyde over. I sådanne situationer skal vi give os tid til hinanden. Rigtig god tid til at tale og til at lytte. For at det kan skabe ro nok, så overblikket kan vende tilbage, skal samtalerne struktureres lidt. Det lyder måske lidt omstændeligt, men for at du/I kan mærke, om det giver resultat, foreslår vi at følge disse råd i de næste to uger. Sæt daglig tid af til at tale om situationen. Lyt til hinandens oplevelse af den. Den ene taler, den anden lytter. Giv dig tid til at formulere det du tænker og føler sætning for sætning. Hvad er det jeg føler? Hvad er det jeg tænker? At tale sammen på denne måde hjælpe dig til at mærke, hvad det er i hverdagen, der får bægeret til at løbe over. Ofte er der flere ting på flere fronter. Vær åben og afvis ikke noget som pjat. Når I har talt situationen igennem, så skriv alle tingene på et stort stykke papir. Lad det bundfælde sig. Vent lidt med løsningerne. Gå derefter i gang med at undersøge, om det er muligt at gøre noget/ ændre på noget, så tingene føles mere overskuelige. Begynd efter nogle dage, for eks. i weekenden at lave nogle øvelser, der får jer til at mærke kroppen. Sæt jer alene eller sammen 5 ¿ 10 minutter, to gange om dagen. Eller læg jer ned sammen eller hver for sig 10 ¿ 20 minutter. Sid og lig godt. Træk vejret dybt. Følg derefter vejrtrækningen uden at gøre andet. Følg indåndingen og udåndingen. I får psykisk ro ved at blive lyttet til og kropslig ro ved øvelser. Begge slags ro hjælper med at finde ud af, hvordan situationen skal takles. Løsninger og svar på situationen skal langsomt afprøves og modnes. Der er ingen, der har de helt færdige svar på en stresset situation. Bliv ved med at undersøge og eksperimentere, indtil du kan mærke, at tingene bliver overskuelige igen. En dag kan du/I igen mærke, at der er mening i tingene. Mai-Britt