Når stressen erobrer ungdomslivet

Aalborg Kommune vil hjælpe unge til en bedre mental sundhed

Der har længe været sprækker i billedet om den ubekymrede, glade og festlige ungdomstid. Forskellige ungdomsprofiler viser, at der er et stigende antal af unge, der får stresssymptomer.
Der har længe været sprækker i billedet om den ubekymrede, glade og festlige ungdomstid. Forskellige ungdomsprofiler viser, at der er et stigende antal af unge, der får stresssymptomer. Foto: Peter Mørk

Der har længe været sprækker i billedet om den ubekymrede, glade og festlige ungdomstid.

Forskellige ungdomsprofiler viser, at der er et stigende antal af unge, der får stresssymptomer.

Andelen af unge kvinder i alderen 16-24 år, der ofte er stressede og nervøse, er fordoblet i perioden 2005-2013.

Center for Mental Sundhed i Aalborg Kommune sætter nu ind med et nyt forløb på ungdomsuddannelserne, der skal give de unge redskaber til at håndtere stress-symptomer.

- Formålet er både at give de unge redskaber til at fremme trivsel og forebygge stress, og at få kontakt med de psykisk sårbare unge så tidligt som muligt. Vi vil gerne hjælpe dem på rette køl igen, så de blandt andet kan fastholdes på uddannelsen. Konceptet er specialdesignet til unge på baggrund af "Åben og Rolig"-forløbet, som tilbydes voksne med stresssymptomer, forklarer Bettina Bisp Jensen, leder af Center for Mental Sundhed i Aalborg Kommune.

Igennem det sidste halve års tid, har gymnasierne Aalborghus og Nørresundby været med i pilotprojektet for at udvikle unge-konceptet.

Klasserne har været igennem flere tests, og halvdelen har fået undervisning om stress og haft mulighed for at tilmelde sig et 6-ugers gruppeforløb, på baggrund af en individuel samtale.

De konkrete samtaler underbygger billedet af en ungdom, som er mere og anderledes stresset end tidligere generationer:

- Mange har ambitioner om høje karakterer, en universitetsuddannelse eller en prestigefyldt erhvervskarriere, der bygger på en oplevelse af, at "det bør jeg" mere end på egentlig interesse og oplevet mening.

- Dyrker de idræt eller har et fritidsarbejde, er der ofte en følelse af også dér at skulle præstere sit ypperste - socialt, fysisk og mentalt.

- Alle steder i deres tilværelse lurer følelsen af at blive målt eller vurderet og det forstærkes ikke mindst på de sociale medier, hvor mange er optaget af at signalere, at de har styr på det hele.

- Jeg møder flere unge, der samtidigt føler sig tomme indvendigt, usikre, utilfredse og uden mål og retning i forhold til deres egne værdier, fortæller Louise Fransgaard, psykolog i Center for Mental Sundhed i Aalborg Kommune.

De første data fra pilotprojektet, viser god effekt af det skræddersyede tilbud, og nu er planen, at konceptet gradvis tilbydes ungdomsuddannelserne i Aalborg Kommune, og det bliver hilst velkommen af uddannelsesinstitutionerne.

- Vores elever føler sig presset på flere fronter, og det er vigtigt at tage deres oplevelse af en stresset hverdag alvorligt. Et projekt som Åben og Rolig kan give dem redskaber til at forebygge stress, og det er meget vigtigt med forebyggelse frem for helbredelse.

- Vi har på Aalborghus Gymnasium en psykolog ansat og hun har alt for travlt. Det er derfor en rigtig god idé, at Aalborg Kommune tilbyder dette forløb til ungdomsuddannelserne. Vi er glade for at have været med i pilotprojektet og har i dette skoleår valgt at have alle vores 1. års-elever med i Åben og Rolig, siger Grethe Andersen, vicerektor på Aalborghus Gymnasium.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden