Kongerslev

Når trækhunden glammer

?Tak for mange gode artikler til hjælp for os hjemmefuskere. Dine artikler gør søndag formiddag til noget særligt!!! Vores problem er træk om fødderne. Vi kan huske noget om en trækhund, men fik selvfølgelig ikke klippet artiklen ud. Vi kan endog huske, at du gentog den en stykke tid efter. Vi vil blive meget glade for enten en adresse eller et telefonnummer. Med ønsket om et godt forår. Nancy og Jørn Hansen, Kongerslev !I første omgang anede jeg ikke, hvad en "trækhund" er - men så skrev I jo og forklarede, at det er en lang tøjhund, som passer til at lægge forneden ved en utæt dør. Så det ikke trækker ind under døren. Og I fortæller, at artiklen handlede om en dame, som enten fremstiller trækhunde eller sælger en tegning. Jeg fatter stadig ikke en sk.. - en snus! Jeg har ved den søde grød aldrig i hele livet lavet en tøjhund, og jeg har heller aldrig - jeg sværger! - fortalt om nogen dame, som gør. Men jeg vil meget gerne. Så hvis nogen har en ide om, hvor hunden ligger begravet (den var go' ...), så skriv straks til Værktøjskassen, så jeg kan bringe navn, telefonnummer, tegninger - hvad som helst, som kan være til hjælp i jeres søgen efter Trækhunden. Kjeld Bjerre !Forståeligt nok ved Kjeld Bjerre ikke noget om trækhunden. Den er nemlig en NORDJYSKE opfindelse, som huserede i BoGodt og på redaktionen i et par måneder sidste efterår. Dengang som nu fik læsere et mønster retur ganske gratis ved at sende en frankeret svarkuvert til Nordjyske Medier, Langagervej 1, 9220 Aalborg Ø. Mærk kuverten "Trækhund". Lisbeth Helleskov