Når trolde flytter sten

Turen begynder ved Troldkirken på Nibevej. Kør dertil. Parkér bilen og gå den sidste halve kilometer ad grusvejen. Troldkirken er kendt som en af Danmarks smukkeste langdysser, og den blev som et af de første fortidsminder i landet fredet allerede i 1809. Dysserne er grave fra den tidlige bondestenalder og opført mellem 3600 og 3200 f.kr. Dyssekamret har været dækket af jord og græstørv ud til de store randsten, der med form som et skib med særlig stor sten i forstævn og agterstavn, står omkring selve gravkamret. I den tidlige bondestenalder var vandstanden i stenalderhavet (Litorinahavet) begyndt at falde, men her var vandstanden i Limfjorden ca. 6 m højere end i dag. Det betyder at fjorden har nået helt op til foden af den ca. 50 m høje markante bakketop, hvorpå Troldkirken ligger. Strandbredden lå altså dengang lige nord for Ny Nibevej. Når man dengang kom sejlende i det knap 1 km brede sund mellem fastlandet og Nørholm øen har Troldkirken formentlig været med til at markere stammeterritoriet. Navnet har Troldkirken, fordi folk i middelalderen mente, at dyssen var et hedensk alter og bolig for trolde og andre af underverdens folkefærd. At mennesker i hedenold skulle have samlet og stablet de tonstunge sten gik ud over den almindelige bondes forestillingsevne. Et gammelt sagn fortæller at det ikke var mennesker, men trolden på Gjøl, der har lavet Troldkirken, idet den består af sten som han smed efter Sønderholm Kirke, fordi kirkeklokkerne larmede og forstyrrede hans ro. Pyramidetid Tilbage i bilen kører I cirka 2,5 km sydover. På den næste bakketop ligger Jættestuerne ved Tostrup. De ligner blot to gravhøje, men er af den sjældne type der indeholder jættestuer, hvor lokalsamfundets ledende familier gennem flere hundrede år har været begravet. Jættestuerne er bygget af kampesten , der vejer op til 10 tons. Mandshøje sten danner stuernes vægge. Mellem stenene er hulrummene tætnet med flade sten stablet ovenpå hinanden, og over det er så placeret de store dæksten, der danner stuernes loft. Alt sammen bygget alene ved hjælp af ruller, slæder og løftestænger - og så solidt at de stadig står intakt nu over 5.000 år senere. Har du en lommelygte med så tag den oplevelse med det er at kravle ind ad den korte gang, og så stå op inde i jættestuen. Der kan sagtens være 10 -15 personer på en gang inde i jættestuen. Her vil du så stå i et gravanlæg der er bygget samtidig med pyramiderne i Ægypten. Tipoldeforældre Når I kører videre, kommer I til landsbyen Tostrup. Det er et af de få eksempler der findes på en uforstyrret landsby, der i dag stadig er landsby stort set som den lå for 120 år siden. Alle gårdene ligger der stadig, og her findes endda et vadested over åen, der stadig bruges. Efter omtrent otte kilometer kommer I til Vokslev Hede. Der kan I se, hvordan stenalderens og bronzealderens markante gravhøje både dengang og helt op til vor tid kan bruges som ledelinier for trafikken til lands. Den gamle landevej fra Ø. Hornum til Nibe der blev nedlagt i 1930'erne forløb således også tæt forbi Frendrup Nihøje ned til overgangen over Binderup å ved Vokslev. På bakkeskråningen mellem højene og Harrildgårdevej kan ses både den gamle landevej og de mange hulveje, der markerer århundrede års færdsel før moderne vejbyggeri begyndte. Afstanden mellem hjulene på de gamle vogne der med heste og stude kørte denne vej var kun omkring 1 m. Derfor fremtræder hulvejene for det moderne menneske som små grøfter. På toppen af bakken omkring Harrildgårdevej ved Stærhøje har der i jernalderen omkring kristi fødsel ligget en landsby, hvis digevoldinger, der har indhegnet tofte og marker stadig han ses i dag. Hvad salt kan gøre Efter endnu otte kilometer, kan I se Veggerby Kirke, som ligger højt og frit i det åbne storbakkede landskab. Stil bilen ved kirken og nyd den smukke udsigt ud over det store Hjeds kær, hvor Binderup å har sine kilder. Veggerby kirke er en usædvanlig stor landsbykirke - og har den åben, så skal I især lægge mærke til den romanske granitdøbefond med tre løver og en lutheransk altertavle fra slutningen af 1500-tallet. Fra kirken kører I videre mod Sønderup Ådal, turens sidste stop. Den særegne ådal er fredet, og da her er en udmærket vandretur på 3,5 km skal I trave, før eller efter frokost eller kaffe ved P-pladsen ved Højris mølle. Sønderup Ådal er Danmarks største ravine. En ravine er en lille dal, hvis meget stejle sider er opstået ved, at bækkens vand har haft stor fart på ud mod havet. Den snoede og bugtende å her har her eroderet sig op til 50 meter ned i forhold til det omgivne landskab. Når dalen kan blive så dyb, er det fordi, den løber gennem Suldrup salthorsten. Saltet udvider sig og skubber grus, sand og jord opad, hvor det skylles væk af vandet, og så skabes de stejle sidedale og terrasser.