Når trusler med tiden trivialiseres

ISLAMISME Ekstreme idealister bliver ofte terrorister, har et klogt hoved engang udtalt, men den pointe vendes der om lidt tilbage til. Nu skete det nemlig igen. Ligeså forudsigeligt som foruroligende.

Terrorisme 26. august 2007 22:10

Islamismens tilhængere har atter gjort krav på en særstilling i Vesten. Som så ofte før, når der ses bort fra krisen om satiretegningerne af hærføreren og religionsstifteren Muhammed, hvor danskerne for første gang fik konflikten ind på livet for alvor, var det denne gang englænderne og hollænderne, der måtte stå model til islamisternes fortsatte politiske og voldelige fremturen. Hollænderne burde ellers have været forberedte, når man tænker på den brutale nedslagtning af filminstruktøren Theo van Gogh og Ayaan Hirsi Alis efterfølgende eksil i USA. Ikke desto mindre ser det ud til nok en gang at være kommet bag på mange, da lederen af den hollandske komite for eksmuslimer, som er den unge iransk fødte Ehsan Jami, for få uger siden blev slået ned og tævet af tre mænd af marrokansk og somalisk herkomst. Under overfaldet kaldte de ofret for en beskidt homo og forræder. Nogenlunde samtidig har englænderne oplevet, hvordan musicalen ¿Jihad¿ har ophidset sindene. Premierminister Gordon Brown blev ligefrem opfordret til at standse opførelsen, der indeholder sange med satiriske titler og tekster som eksempelvis ¿Building a bomb¿ og ¿I wanna be like Osama¿. Sidstnævnte kan findes samt høres og ses på www.youtube.com ved at søge på sangens titel. Den udstiller ikke islam, men derimod de ekstreme idealister, som med afsæt i denne religion bliver terrorister. Heldigvis har Gordon Brown i lighed den danske statsminister under krisen om satiretegningerne afvist enhver politisk indgriben. Alt andet ville også have været skandaløst. Ikke mindst da i betragtning af, at producer James Lawler udtrykkeligt har forklaret, at musicalen er lavet i samme ånd som den, der kendetegnede så mange komedier under Anden Verdenskrig, hvor frygten for nazismen blev fortolket, men aldrig fortrængt ved hjælp af humorens optik. Her kunne blandet meget andet volden og protesterne foranlediget af forfatteren Salman Rushdies adling, som fandt sted 7. juni, naturligvis også have været nævnt. Ligesom den aktuelle fatwa imod hans kollega Taslima Nasreen, som 9. august blev overfaldet under præsentationen af hendes seneste roman i den sydindiske by Hyderabad. Den slags dokumentation kunne hurtigt blive til en regulær sortbog over islamismens forbrydelser. Når det derfor indledningsvis blev understreget, at de seneste episoder er ligeså foruroligende som forudsigelige, skyldes det første måske i virkeligheden ikke så meget forsøgene på at anfægte og omkalfatre vore vestlige værdier, som det er forårsaget af noget urovækkende ved, at truslerne og sågar terroren efterhånden antager karakter af trivialiteter, der ikke længere tages rigtigt alvorligt i Vesten. Måske var det præcis den samme mekanisme, der gjorde sig gældende, da nazismen i tiden mellem Første og Anden Verdenskrig voksede sig stor som Fenrisulven. Eller som tilfældet var det med den kommunistiske Midgårdsorm under Den Kolde Krig. Tænk bare på visse danske intellektuelles naive knæfald for sidstnævnte ideologis mytomane træk. Trusler har det åbenbart med at blive bagatelliseret i samme takt og omfang, som alvoren bag dem vokser, hvilket i sandhed er ildevarslende, fordi socialpsykologiske mekanismer og i et vist omfang medierne dermed manipulerende arbejder sammen med de totalitære ideologier bag om ryggen på alt for mange. Den ekstreme idealismes våben er trusler. Den forvandler sig som altid til terror. Denne gang er den bare ikke brun eller rød. Den er grøn som de hellige krigeres pandebånd! [ Niels V. Skipper Petersen, Nejstbrinken 105, Hirtshals, er lærer og forfatter med hjemmesiden: www.logbogen.blogspot.com.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...