Økonomisk kriminalitet

Når vi lader os bedrage

Eksperterne lod sig forføre både i Mou-sagen og i Stein Bagger-sagen

Den 13-årige piges lidelser kunne holdes skjult fordi vi og myndigheder er - for - godtroende. Arkivfoto: Michael Koch

Den 13-årige piges lidelser kunne holdes skjult fordi vi og myndigheder er - for - godtroende. Arkivfoto: Michael Koch

Vi blev snydt. Sådan lød det fra flere sider, da Stein Baggers bedrageri flænsede forsiderne på alle medier i ugevis op til jul. Og sådan lød det også forklarende, da sagen om den 13-årige datter fra Mou, fik de fleste til at spørge: hvorfor har de ikke fjernet pigen for længe siden? Det enkle svar er: fordi vi tror på det gode i dem, vi møder. Vi tror på dem. På det der lyder sandsynligt. Det er langt fra forklaringen på sagen om mishandlingen af den 13-årige pige og på Stein Baggers bedrageri. Det er en forklaring på, hvorfor systemet, eksperter og helt almindelige mennesker nogle gange kan lade sig narre. Specialister i bankverdenen, i pressen, i øvrige virksomheder og organisationer har troet på Stein Baggers forklaringer uden at stille alvorligere spørgsmålstegn ved, om “det nu også kan passe”. Specialister hos myndighederne har fulgt morens forklaringer om, at datteren var psykisk syg. I begge sager indtil det modsatte blev bevist - og blev forfulgt af mennesker, der så igennem løgnene og bedragene. Sag for pressen Hvad angår Mou-sagen fik den danske befolkning et indblik, som man meget sjældent får, fordi sådanne sagers akter ikke er offentlig tilgængelige. Vi fik nogle forklaringer, fordi sagen kom for retten og derfor også blev en sag for pressen. Det er blandt meget andet kommet frem, at familien, allerede da den boede i Helsingør Kommune før 2005, var i kommunens søgelys. At kommunens sagsbehandlere ville have pigen tvangsfjernet, hvilket blev underkendt af kommunens særlige tvangsfjernelsesudvalg. At familien i 2005 flyttede til Sejlflod Kommune. At pigen blev undersøgt for psykiske lidelser, og at hun fik diagnosen ADHD. Diagnosen viste sig senere ikke at passe. At den biologiske far fik frataget samværsretten med sin datter. De var veltalende I begge sager, Stein Bagger og sagen fra Mou, er der tale om veluddannede mennesker, der er i stand til ikke blot at argumentere men også at virke overbevisende. De var i stand til at manipulere. I Stein Baggers tilfælde har hans talegaver været indlysende. I Mou-sagen har vi hørt morens forklaringer i retten og har hørt hendes forklaringer på, hvad der var galt med datteren. Har hørt, at hun synes, at datteren var dysfunktionel. En mor der har både talegaver og viden. Har en uddannelse som sygeplejerske, og har indsigt som langt fra alle mødre har rent fagligt. En stedfar der er pædagog og selv har arbejdet med børn, der er tvangsfjernede fra hjemmet. Altså også en person, som har faglig viden og kan argumentere fagligt. Alle blev snydt Den politisk ansvarlige i Aalborg Kommune, Mai-Britt Iversen (S) er ikke i tvivl om, at alle er blevet snydt. - De snød jo alle i den her sag. Os snød de ved hele tiden at vide, hvornår de skulle være åbne og samarbejde og hvornår de skulle lukke i for os, forklarer Mai-Britt Iversen. Hun mener, at ingen myndigheder i sagen går fri. - Det er påfaldende, at så mange blev snydt. Bygger på tillid Spørger man eksperter i psykologi om, hvorfor eksperter - både i bankverdenen og i behandlersystemet - lader sig forføre, er det umiddelbare svar: - Vi forventer, at folk taler sandt. Vores samfund bygger på tillid, forklarer professor i psykologi ved Aarhus Universitet, Henrik Høgh-Olesen. Speciallæge i psykiatri Henrik Day Poulsen er på linje med Henrik Høgh-Olesen: - Vi tror på hinanden. Ellers ville vi leve i en paranoid verden, siger Henrik Day Poulsen. Begge har intet kendskab til sagerne, ud over det de har erfaret via pressen. - Det hele kan selvfølgelig blive forrykket af snydere, men vi har en høj social kapital. Modsat stater, hvis system er korrupt. Her er tilliden brudt, og der er en lav social kapital, siger Henrik Høgh-Olesen. Han har svært ved at forklare, hvorfor eksperter kan blive snydt. Eksperter der burde kunne se igennem bedraget, fordi de har en høj grad af faglighed. - Men i tvangsfjernelsessager kan det være vanskeligt at træde i karakter, siger han. - I vores samfund vurderes børn som privat ejendomsret. Og så er det en svær byrde at skulle tvangsfjerne et barn. Det er en opgave, mange vil være tøvende over for. Det er en alvorlig sanktion, som kræver en høj grad af sikkerhed, forklarer Henrik Høgh-Olesen. I Stein Baggers tilfælde var det mere åbenlyst. Speciallæge i psykiatri, Henrik Day Poulsen mener, at hans karisma har været en vigtig del af bedrageriet. - Stein Bagger misbrugte folks tro på, at han talte sandt. Han var veltalende, havde en god karisma, var meget tiltalende og så bliver man almindeligvis fascineret. Det er en fascination, der gør, at folk glemmer at være neutrale og kritiske, siger han. De var veluddannede I Mou-sagen kan det også til en vis grad have spillet ind. At de var veluddannede netop inden for sygepleje og pædagogik, og derfor var i stand til at tale deres egen sag i en grad andre ikke ville kunne. Moren er sygeplejerske og stedfar er pædagog. - Så forventer vi, at de er omsorgsfulde - alene i kraft af deres arbejde. Det er troværdige jobs forbundne med omsorg. Dem forventer vi mere af end eksempelvis narkomaner og alkoholikere, siger Henrik Høgh-Olesen, der understreger, at det ikke fritager myndighederne for at se igennem det. Det kan også spille ind, at myndigheder er bange for et juridisk efterspil, mener Henrik Day Poulsen. - Når man tvangsfjerner er risikoen, at man gør det for sent. Så er det omsorgssvigt. Eller for tidligt og så er det magtmisbrug. Men uanset hvad, så er det en myndigheds opgave at være neutral og at være kritisk i sådanne tilfælde, tilføjer han. Ingen garantier Det er rådmand Mai-Britt Iversen slet ikke uenig i. På spørgsmålet om, hvorvidt hun mener, at myndigheder i fremtiden kan undgå at blive snydt i et sådan omfang, svarer hun: - Nej, det kan vi jo ikke garantere, siger Mai-Britt Iversen, der har en lang række bud på, hvad kommunen gør og hvad kommunen vil gøre for at bliver bedre til at spotte, når et barn mistrives. - Men først og fremmest skal vi have fokus på barnet. Om det trives, siger hun. Henrik Day Poulsen mener heller ikke det vil være muligt at skabe et fejlfrit system. - Vores system må bygge på tillid også. Ellers bliver der endnu mere kontrol end der allerede er. Det bliver et paranoidt samfund.