Nabo hjalp politi med at fange mulige tyve

Hørte kraftigt brag om natten og kørte efter bil med tyveri-mistænkte

Foto: Michael Koch

Foto: Michael Koch

AALBORG:Tre unge mænd på 21, 25 og 25 år blev sent torsdag aften anholdt af politiet og sigtet for et indbrud i en virksomhed på Hjulmagervej i Aalborg.

Det skete takket være en nabo, som hjalp politiet med at fange de formodede tyve.

Naboen, en 26-årig mand, som selv bor på Hjulmagervej, hørte et brag fra en virksomhed på vejen. Kort efter så han tre mænd hoppe ind i en hvid varebil og køre væk fra stedet.

Naboen handlede resolut, gik ud og startede sin egen bil og kørte efter varebilen samtidig med, at han fik ringet til politiet.

Takket være den indsats lykkedes det politiet at stoppe den hvide varebil kort efter ved genbrugspladsen på Over Kæret i Aalborg.

I bilen sad de tre unge mænd, og der var også tyvekoster i varebilen, oplyser vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.

- Godt arbejde, siger han om naboens indsats.

De tre unge mænd er i forvejen "godt kendt" af politiet for lignende kriminalitet.

Føreren af bilen var desuden påvirket af hash og havde en hashbong liggende i bilen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.