Poulstrup

Nabo redder ældre kvinde fra brand

Kortsluttet varmetæppe havde nær sat ild til hus

Arkivfoto: Henrik Bo
Arkivfoto: Henrik Bo Pressefotograf Henrik Bo

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:00

POULSTRUP: En hurtig indsats fra en vaks nabo reddede en 85-årig kvinde fra en brand i Poulstrup nær Vrå natten til lørdag.

- Stor ros til naboen. Uden hans indsats kunne det være endt helt galt, siger indsatsleder Thomas Dybro fra Nordjyllands Beredskab.

Det var kort før kl. 01.30 natten til lørdag, at naboen så ild ved et hus på Byager i Poulstrup.

Naboen nåede frem til huset og fik slukket ilden, som angiveligt var opstået i en elektrisk varmepude eller et varmetæppe og havde brændt hul i en havedør i huset.

Ilden var tæt på at brede sig til huset, hvor der bor en ældre dame.

Nordjyllands Politi mener, at den ældre dame havde opdaget ild i varmepuden eller varmetæppet, der kan være kortsluttet. Hun har så smidt det ud af huset, men det havde derefter antændt noget brandbart ved havedøren.

Både lægebil og ambulance blev tilkaldt, og den ældre dame blev tilset i ambulancen. Trods røgen i huset var hun ikke kommet noget alvorligt til, men hun var chokeret over, hvad der var sket.

Indsatslederen fra beredskabet fremhæver naboens indsats. Man bør altid undersøge, hvad det er, hvis man om natten ser noget, der måske kan være ild. Og det var netop, hvad naboen gjorde i dette tilfælde. Dermed fik han forhindret, at ilden bredte sig til hele huset.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden