Hjallerup

Naboer imod flere mink

Allerede i dag føler naboer sig meget generet af minkfarm, så de er imod udvidelse

16082001 rdrd minkfarmeren, Anton Bukholt lem , samt et billede af nogle minke. foto kirk:jour carsten

16082001 rdrd minkfarmeren, Anton Bukholt lem , samt et billede af nogle minke. foto kirk:jour carsten

HJALLERUP:Beboere i Hjallerup er i oprør over en minkfarm, Glinvadvej 3, der foreslås udvidet til det tredobbelt.

Det er omkring 30 beboere på Rughaven, Grønnegade samt Nørrehaven, der er imod udvidelsen, og de har protesteret til Brønderslev Kommune.

- I forvejen er vi temmelig meget plaget af lugt og fluer, lyder det fra naboer.

Beboerne opfordrer til, at Brønderslev Kommune ikke giver tilladelse til udvidelsen, eftersom der kommer nye og skærpede regler til nytår.

-Det er et dilemma, at man fra Brønderslev Kommunes side vælger at udstykke et meget attraktivt område, med stor herlighedsværdi, og gerne vil være bosætningsby. Vi mener, at en udvidelse af en pelsdyrfarm er en hindring herfor, og at herlighedsværdien falder, oplyser Susanne Østergaard på vegne af klagerne.

- I perioder er det næsten umuligt at indtage drikkevarer og mad i haven, fortæller naboer.

- Der er skarp ammoniaklugt, fiskelugt, røg og lugt i forbindelse med afbrænding af vådt halm/udmugningshalm, fortæller Susanne Østergaard

- Generne er markante på vindstille dage, og umuliggør normalt familieliv i haven, og det kræver lukkede vinduer.

Susanne og Peter Østergaard Sørensens advokat, Erik Bo Sørensen, mener ikke, at afstandskrav overholdes.

Det gælder 100-meter grænsen til beboelse eller 200-meter grænsen til byzone.

Erik Bo Sørensen understreger, at den nye gyllebeholder, der etableres, ligger ca. 115 meter fra byzone, således at denne isoleret set ikke opfylder 200 meters reglen.

Naboerne afviser ejerens påstand om, at det skaber arbejdspladser.

- På minkfarmen er hovedsageligt beskæftiget baltisk og østeuropæisk arbejdskraft, påpeger Erik Bo Sørensen.

Erik Bo Sørensen påpeger også, at en udvidelse er i direkte modstrid med kommunens egen plan, Hjallerup Masterplan, om at skabe attraktive områder.

Formand for miljø- og teknikudvalget, Mikael Klitgaard (V): - Nu må vi se på klagerne. Men dengang grundene blev udstykket, blev der gjort opmærksom på, at der var en minkfarm.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.