Naboer må vænne sig til rygere

I følge regeringen må naboerne vænne sig til rygerne, der står på fortovet. Venstre er ikke overraskede over situationen

I følge regeringen må naboer og forbipasserende vænne sig rygerne. Hvis lovgivningen virker efter hensigten, forsvinder de med tiden. 	Foto: Martin Damgård

I følge regeringen må naboer og forbipasserende vænne sig rygerne. Hvis lovgivningen virker efter hensigten, forsvinder de med tiden. Foto: Martin Damgård

AALBORG:AALBORG: NORDJYSKE kunne onsdag fortælle om problemer med elever fra ungdomsinstitutionerne røg på fortovet til gene for naboer og forbipasserende


Formand for Folketingets sundhedsudvalg, Flemming Møller Mortensen, mener ikke, at det er et problem. Naboer og forbipasserende må vænne sig røgen.
- Det er vigtigt at forstå alvoren i det her. 14.000 dør hvert år som følge af rygning. Den her lov skal sikre, at færre børn og unge begynder at ryge. Hvis det er vanskeligere at ryge, er der færre, der gør det, siger han.
Pernille Vigsø Bagge fra SF er enig.
- Vi skal ikke ud og mægle, det må borgerne og civilsamfundet hjælpe med at løse, siger hun.
- Rektorerne må tale om rygning med eleverne, og forklare dem hvilke regler, der gælder, og hvordan de skal forholde sig til dem. Samtidig må de gå i dialog med naboerne, så man kan finde en fælles løsning.

Uhensigtsmæssigt

Hos Venstre er man ikke overrasket over, de konsekvenser stramningen af rygeloven har medført.
- Jeg får lyst til at sige, hvad sagde vi, siger Sophie Løhde, sundhedsordfører for Venstre,
- Det her er med til at skabe flere problemer lokalt, end det er med til at løse. Vi mener, at skolerne skal have mulighed for at lave individuelle løsninger, så de passer til netop den skole og det omkringliggende område, siger hun.

Selvom både Socialdemokratiet, SF og Venstre er enige om, at man skal have nedbragt antallet af rygere, går ingen af dem ind for et totalt rygeforbud.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden