Naboerne var hurtige - slukkede brand og ringede 112

Årsag til brand kendes ikke - efterforskere skal tage stilling til brandundersøgelse

Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

LANGHOLT:Naboernes hurtige indsats fik onsdag aften begrænset skaderne, da der udbrød ild under en overdækning mellem en garage og et hus på Godtlandsvej i Langholt.

Det fortæller indsatsleder Niels Eltzholz fra Nordjyllands Beredskab i Aalborg, som modtog alarmen klokken 19.44.

- Man er ved at bygge om i huset, og i noget af det, der bruges, udbrød der brand. Ilden fik fat i loftet og lidt i væggene, men naboerne havde styr over det, da vi kom frem, siger han.

Nordjyllands Beredskab brød nogle konstruktioner ned og tjekkede for eventuelle gløder samt sørgede for efterslukningen.

Årsagen til branden kendes ikke.

- Derfor har vi ikke frigivet stedet. Torsdag skal efterforskerne tage stilling til, om der skal laves en brandundersøgelse, oplyser vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.