Nabokamp om de gode grunde

Kommende beboere på Skrænten i Storvorde skulede nervøst, når der blev sat et kryds

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hen­rik Bøcker (sid­den­de) skal for an­den gang på fem år til at byg­ge sit eget hus sam­men med sin far, der står ved tav­len.

STORVORDE:Klokken 9 mandag morgen blev 12 dages ventetid belønnet med ønskegrunden på Skrænten i Storvorde. Så lang tid havde en familie ventet på rådhuset i Storvorde. Først med overnatning i kælderen, men da flere stødte til, måtte byrådssalen lægge gulv til 41 udstykningsgrunde beliggende syd for Tofthøjskolen blev et tilløbsstykke og efter knap fire timer var 33 af grundene solgt. En af de glade købere var Martin Rohde, der sammen med en højgravid kæreste havde fået nummer 26 i køen. - Her er skoler, børnepasning og børnehaver, og så er der mere roligt end det kvarter, vi bor i nu. Desuden er det billigt, fortalte Martin Rohde, der kørte til Storvorde i morges klokken 5.15. Parret, der efter planen bliver forældre på torsdag, bor i dag i Aalborg, men de ser frem til livet i en stille og rolig by. Her kommer de til at bo med 36-årige Henrik Bøcker, der flytter fra sit nuværende hus i Storvorde til det nye, han selv skal være med til at bygge på Skrænten. - Jeg kan godt lide at bygge. Det er kvalitetstid med min far. Derudover vil jeg gerne realisere den friværdi, der er i mit nuværende hus, sagde Henrik Bøcker, der i 2001 byggede sit nuværende hus. Som formiddagen skred frem, blev der sat flere krydser på oversigtskortet på den opsatte rulletavle, og for hver gang kiggede de, der endnu ikke havde fået en grund nervøst op for at se, om favoritgrunden nu var solgt til anden side. Det lange bord var fyldt med chips, sodavand, flødeboller, slik, brød, øl, spiritus, yatzyspil og hvad folk ellers fik tiden til at gå med. Der er sågar blevet afholdt julefrokost blandt de kommende naboer, som har ventet længst tid på at købe grund. - Jeg tror, at dem, der har været i et stykke tid, har fået skabt en god start til et godt naboskab, sagde Martin Rohde, mens han stod og trak lidt frisk luft med et par af sine kommende naboer. - Her er jo det hele, frisk luft og fjorden. Og du kan komme hurtigere hjem end hvis du for eksempel skal igennem alle bilkøerne ind til Hasseris, pointerede Henrik Bøcker.