Brovst

Naboklubber bliver også inviteret

V. HJERMITSLEV: For 100 år siden, helt præcis 21. juni fejrer V.Hjermitslev Boldklub det store jubilæum. Da den 21. juni 2006 ikke falder på en weekend, har man valgt at fejre dagen lørdag den 24. juni. Dagen starter med optog igennem byen afsluttende i Lunden med Brovst Pigegarde. Mellem 11.00 og 14.00 er der reception i Lunden, hvor venner, dommere, tidligere spillere, bestyrelsesmedlemmer, naboklubber m.v. bliver inviteret. Kl. 14.30 er der opvisning i teltet med VHB gennem 100 år. Bestyrelsen har prøvet at sammensætte et program, hvor man vil vise de forskellige idrætsgrene gennem tiderne, med dragter til fodbold, gymnastisk og håndbold som de så ud dengang. Kl. 15.00-17.00 har idrætsforeningen gjort et scoop, idet den har skrevet kontrakt med de berømte Flying Super Kids fra Århus, der optræder i deres eget opstillede telt. Billetter til forestillingen kan købes på billetnet, ved Spar i V.Hjermitslev og ved formand Torben Sørensen. I forbindelse med jubilæet indvies den nye legeplads, og der vil også være opstillet hoppeborg. Dagen sluttes af med en stor fest i teltet, hvor bandet Domino underholder. Om søndagen har foreningen købt en ekstraforestilling, så alle interesserede kan opleve den berømte trup