Nadia har en plan

Stor spørgelyst på Støvring Gymnasium til 23-årige Nadia Nadim, tidligere elev på gymnasiet, professionel fodboldspiller og ved siden af medicinstuderende

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Nadia Nadim: - Har du set på dig selv, er din plan realistisk?

Nadia Nadim vil til Sverige, Tyskland eller USA. Ikke for at gøre sig selv til en dygtig kirurg. Det er bare hendes back up plan. Nej, Nadia vil spille fodbold på et højere plan. Hun lever allerede af bolden og vil gerne være læge, sådan hun har noget at falde tilbage på, hvis hun få skadet et knæ og når hun bliver for gammel til at spille fodbold længere. Nadia er 23 år. Hun kom til Danmark sammen med sin mor og fire søstre i en container på en lastbil og blev læsset af et sted i Jylland klokken fem om morgenen og måtte spørge en ældre mand, der var ude at lufte sin hund, hvor de kunne finde den nærmeste politistation, der viste sig at ligge i Randers. Sværere at være muslim De var på flugt fra Taleban i Afghanistan, og nu 11 år senere står hun foran sine tidligere medelever på Støvring Gymnasium og holder sit første foredrag. Nadia Nadims mor var skoleleder og med i modstandsbevægelsen. Hendes far var general, men blev dræbt. Situationen var umulig for de fem piger og kvinder. Så flugten gik først til Italien og meningen var at komme til London, hvor noget familie allerede bor, men de endte altså i Danmark. Og som politiske flygtninge fik de hurtigt asyl. Familien kom til Skørping og Nadia fortalte, at det var hårdt for hende at starte i 6. klasse. Hendes mor havde lært hende, foruden fodbold, matematik og det engelske alfabet. I flygtningelejren klarede hun sig med fagter og tegnsprog. - Jeg har altid været med i gruppen. Jeg har et åbent sind og ser helt på de positive ting. Man må være realist og se på sig selv, om det er muligt, det man vil. - Jeg sætter altid mål og har en plan for, hvordan jeg kommer dertil. Ellers kunne jeg slet ikke overkomme alt det jeg skal. Bold mod stress Og trods sine kun 23 år, er det ikke småting, hun allerede har nået. Til maj skal hun til eksamen i anatomi. Inden skal hun fjorten dage til Algarve for at spille fodbold. Hun får god hjælp af Team Danmark, som faktisk sørgede for at hun kunne få ene-undervisning i dissektion, som hun ellers havde forsømt på grund af fodbolden. - Ellers kunne jeg ikke blive læge. Hvad hun gør, når hun bliver stresset? - Spiller bold!