Incest

Nægter voldtægter og grov vold

57-årig mand skal mindst fire år i fængsel, mener anklager i misbrugssag

Sagen mod en 57-årig mand begyndte i retten fredag. Arkivfoto

Sagen mod en 57-årig mand begyndte i retten fredag. Arkivfoto

VESTHIMMERLAND:En 57-årig mand fra Vesthimmerland nægter, at han gentagne gange har voldtaget sin steddatter og at have begået grov vold mod to mindreårige drenge.

Det kom frem, da Retten i Aalborg fredag indledte sagen mod den 57-årige.
Han er anklaget for at have voldtaget sin steddatter flere gange om ugen, fra hun var fem til hun var 12 år - det vil sige i årene fra 2003 til 2010. Desuden er manden tiltalt for i en periode på 11 år at have begået særlig rå og brutal vold mod steddatteren og to andre mindreårige drenge i hans hjem i perioden december 1999 til februar 2010.

Kræver mindst fire års fængsel

Anklager Lasse Svensson går efter at få idømt den 57-årige mindst fire års fængsel.
Overgrebene mod steddatteren skete ifølge anklageren på forskellige adresser i den by i Vesthimmerland, hvor manden har boet.
Det ene af drengene var fire år, da volden begyndte, mens det tredje barn kom til Verden, efter at volden mod det andet barn var begyndt - drengen er i dag 11 år.
Det ældste af børnene blev bundet til en stol og slået flere flere gange med flad hånd.
Efter at være blevet løst fra båndene, blev barnet slået med en 1,5 meter lang træpind.
Den tiltalte er blevet mentalundersøgt, og undersøgelsen har vist, at han ikke var sindssyg, da overgrebene fandt sted.
Manden blev varetægtsfængslet 7. juli sidste år, og der er afsat fire dage til retssagen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.