Lokalpolitik

Nærhed på distancen

Nærdemokrati pr. fjernbetjening? Ja, hvorfor ikke? Når alt andet kan lade sig gøre, er det vel heller ikke en umulighed? Nordjyderne dumper den kommunale strukturreform, som 1. januar 2001 har tre års fødselsdag samtidig med, at de nye byråd må ryste nytårstømmermændene ud af hovedet og gå om bord i de opgaver, der nok skal give medlemmerne politiske tømmermænd. Hver anden nordjyde afviser ifølge Jysk Analyses meningsmåling for NORDJYSKE Stiftstidende, at de har fået en mere velfungerende offentlig sektor. Selv hos Venstre, De Konservatives og Dansk Folkepartis vælgere er begejstringen til at overskue. Seks ud af 10 nordjyder mener oven i købet, at nærdemokratiet har lidt skade: Det er blevet sværere at få indflydelse. Og hver anden nordjyde oplever ifølge målingen, at forskellene mellem land og by er vokset. På grund af den reform, den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som indenrigsminister tvang igennem med salgsbudskaber som, at "der skal arbejdes for at brede demokratiet ud, så borgerne inddrages aktivt i beslutningerne." Den er der vist ingen grund til at tage én gang til for Prins Knud. Det er en af den borgerlige regerings største vittigheder, og nordjydernes utilfredshed er så markant, at den ikke kan bortforklares med statistisk usikkerhed. Der er blevet længere mellem folket og de folkevalgte, både målt i geografi og i lokal identitet, navnlig i kommuner, der mere eller mindre er smækket sammen efter de forhåndenværende søms princip. Det er desværre næppe tilfældigt, for den decentralt talende, men centralt handlende regering har haft som mål at få styr på ofte "ustyrlige" kommuner, der troede, at nærdemokratiet skulle tages alvorligt, og at de derfor selv kunne bestemme. Det kan de ikke, for når EU bestemmer så meget over dansk politik, skal Christiansborg-politikerne naturligvis bestille noget andet. Og derfor er der næppe nogen vej tilbage. Det begyndte med byråd, men det ender med byrod.