Nærkontakt med tjekkiske næver

Bokseklubberne AK Jyden og IK Sparta har otte internationale kampe og fire lokalopgør på plakaten 28. december i Europahallen i Aalborg

Flankeret af trænerne Børge Krogh, til venstre, og John Dahl, til højre, har bokserne fra Jyden og Sparta gjort klar til det store julebrag på søndag. Foto: Martin Damgård.

Flankeret af trænerne Børge Krogh, til venstre, og John Dahl, til højre, har bokserne fra Jyden og Sparta gjort klar til det store julebrag på søndag. Foto: Martin Damgård.

Det er en forhåbentlig vel overstået jul, der ligger bag, når bokseklubberne IK Sparta og AK Jyden søndag 28. december fyrer deres fælles julestævne af i Europahallen i Aalborg. Otte internationale opgør, samt fire lokalslag skal slåes, inden sidste vinder er udråbt. Og denne gang kommer de udenlandske boksere fra Tjekkiet og klubben Banik Most, som aalborgenserne tidligere har haft et fortrinligt samarbejde med. - Vi byder på otte internationale kampe, mens vi supplerer med fire kampe, hvor nogle af vore egne er oppe imod hinanden, eller mod boksere fra Viborg eller Randers, siger Sparta-formand Jens Jørgen Voldby. Jyden og Sparta alene Mens juletraditionen holdes i hævd, så er der slået et mindre skår i det aalborgensiske arrangør-samarbejde, idet AK Jyden og IK Sparta denne gang står alene med arrangementet, og har efterladt BK Lindholm uden for. Bokseinteresserede nordjyder kan allerede dagen forinden, lørdag 27. december, se amatørboksning i Aabybro-hallen, når BK Pandrup afvikler deres julestævne.