Nærmest et diktatur

MODEUGE:Det er uhyggeligt, at der er kommet noget militant over den magt, som modeindustrien udøver på mennesker. Den er blevet et diktatur. Hvor tit hører vi ikke udtrykket "Moden dikterer"? Det er som en krig med deltagelse af børnesoldater, for også børn ligger under for tidens tøj-tyranni. En gymnasieelev, som besøgte en 6. klasse i forbindelse med en samfundsfagsopgave, blev meget chokeret over, at næsten alle elever i klassen gik i mærkevaretøj. Kun tre elever gjorde det ikke, og det var gymnasieelevens indtryk, at de ikke var en del af fællesskabet i klassen. Modeugens mandlige modeller var et kapitel for sig. Det kan godt være, det var højeste mode, de var iført, men det lignede nu mest noget, de havde lånt i kassen med udklædningstøj i en børnehave. Og det paradoksale er, at før eller siden - når moden skifter - ender det dyre modetøj måske som udklædningstøj, hvis det da ikke bliver brændt i tonsvis, som var det gamle klude, fordi genbrugsbutikkerne ikke har plads til alt det, de ikke kan få solgt. Men det tynger åbenbart ikke modeskabernes samvittighed. For dem er det et spørgsmål om at være førende på markedet, så de fortsætter uden skrupler "kampen om kludene". En modeopvisning har noget til fælles med en militærparade. Når mannequinerne med udtryksløse ansigter marcherer op og ned ad catwalken på kommando, mangler de kun geværerne.