Frederikshavn

Nærved og næsten

Frederikshavn var lige ved at vinde

FREDERIKSHAVN:To gange i træk har Frederikshavn været lige ved at blive "årets udelysby" - og én gang blev byen nr. 2. Men nr. 2 er én for lidt - selvom der næsten ikke er noget så ærgerligt som at komme ind på en andenplads. I årets udelysby 2003 blev det Brande der vandt, hvor Frederikshavns deltog med både belysningen ved skulpturerne i Søndergade ved Midtpunkt og generelt for sin kommunale lyspolitik, mens Frederikshavn blev nr. 2 i 2002 med Skandiatorvet - og blev slået af Ørresø kommune på Fyn. Så når det tekniske personale går i gang med at behænge og opsætte lys på de udvalgte bygninger, nemlig politistationen, Krudttårnet, Spar Nord, kranen, Løveapoteket og Frederikshavn Kirke fra 15.-22. marts, går byen ind i en ny lysæra. Og samtidig går bygningerne i konkurrence med hinanden om at blev den "bedst" belyste. Blandt 16 bygninger blev de seks lysende bygninger udvalgt, foruden to - endnu ikke udpegede bygninger, der bliver belyst af lyselever fra EUC Nord. Hele projektet koster ca. 250.000 kr. og kultur og fritidsudvalget har bevilget 100.000 kr., byfonden 25.000 kr. Frederikshavn Forsyning 100.000. - Vi håber på at få de sidste 25.000 kr. hjem i sponsorater - bl.a. fra de lokale banker og virksomheder, siger Tove Varmløse fra arbejdsgruppen.