EMNER

- Næse svækker Espersen

K-politikeren står til markant stemmetab, mener AAU-forsker.

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

Det er en "markant svækket" udenrigsminister Lene Espersen (K), der inden for et års tid næste gang skal vurderes af vælgerne i Nordjylland. Det vurderer samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet, efter at Folketingets finansudvalg i går stemplede Lene Espersens svar i Folketinget som "stærkt kritisabelt" og "ikke i tråd med" ministeransvarsloven. - Sagen kaster en skygge over Lene Espersen. Selv om hun i Nordjylland har haft stor sympati, har man nu selv i Nordjylland forstået, at Lene Espersen ikke er den mest talentfulde politiker, Danmark råder over. Og det vil uden tvivl kunne ses i hendes stemmetal næste gang, siger Johannes Andersen. Ved valget i 2007 fik Lene Espersen 27.457 personlige stemmer, det næsthøjeste i landsdelen. Kun Orla Hav (S) fik flere (29.192). Et enigt finansudvalg stemte for den kritiske "næse", inklusiv regeringspartierne og deriblandt nordjyden Karsten Lauritzen (V): - Det er en alvorlig sag, og jeg tror, Lene er ked af, at hun har begået den fodfejl. Men nu er sagen lukket, og der er vigtigere ting at bruge tiden på. Jeg er sikker på, at de nordjyske vælgere bedømmer os ud fra, hvad vi mener politisk, og ikke de fodfejl, vi alle kommer til at begå, siger han. Side 6-7

Breaking
Første danske OL-guld i Tokyo
Luk