Lokalpolitik

Næssund-færgen reddet

Fremtiden for færgen på Næssund synes sikret - forslaget om at spare den væk er fjernet fra forliget om Thisted Kommunes 2013-budget

Forslaget om at spare driftskroner ved at nedlægge Næssund-færgen er fjernet i forliget om Thisted Kommunes budget

Forslaget om at spare driftskroner ved at nedlægge Næssund-færgen er fjernet i forliget om Thisted Kommunes budget

THISTED:Færgen på Næssund-overfarten kan indtil videre fortsætte med at sejle.

Muligheden af at spare 900.000 kroner ved at lukke overfarten er fjernet i det forlig om Thisted Kommunes budget for 2013, som er indgået med støtte fra samtlige fem partier i Thisted Byråd.
Fremtiden for Næssund-færgen kom i spil, da kommunens udvalg for miljø og teknik i sidste bragte muligheden af at nedlægge forbindelsen i spil, hvis det ikke lykkedes at finde en tilsvarende besparelse andre steder.
Selv om fremtiden for færgen er sikret, er det stadig et spørgsmål om, hvor længe. Udvalgsformand Henning Holm (S) har tilkendegivet, at der forestår store investeringer i såvel færge som i færgeramper, og et medlem af miljø og teknikudvalget, nemlig Peter Sørensen (V) anbefalede på udvalgets møde 24. september at ruten skulle nedlægges på grund af de store udgifter, der kan forudses.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden