Næssundvej lukkes i weekenden
Vejen lukkes mellem Vesterbro og Kærvej
NYKØBING: I forbindelse med renoveringen af Højbro lukkes en del af Næssundvej fra fredag aften til mandag morgen i den kommende weekend.
Det er helt præcist strækningen mellem Vesterbro og Kærvej, der lukkes fra kl. 18 fredag til kl. 06 mandag morgen. Det oplyser Morsø Kommune.
Kommunen oplyser yderligere, at der vil blive skiltet til alternative ruter, og at vejen vil blive åbnet igen, ligeså snart opgaverne er udført. Åbningen kan muligvis blive tidligere end det angivne tidspunkt, alt efter hvordan arbejdet skrider frem.
I forbindelse med renoveringen af Højbro vil den nævnte del af Næssundvej skulle lukkes i yderligere en weekend enten sidst i maj eller først i juni. Det bliver dog ikke i weekenden med Skaldyrsfestival.
Arbejdet med Højbro forventes færdigt i løbet af juli.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.