Næstekærlighed væk?

I gennem de seneste to generationer har flere og danskere valgt det åndsliv fra, der ligger i at bekende sig til den kristne tro.

Tilsyneladende er denne udvikling kommet om ikke som følge af, så dog ifølge med den øgede økonomiske velfærd de fleste har fået. Når jeg læser og hører om, hvordan alternative ”behandlere” og ”terapeuter” m.m.. bliver opsøgt af mennesker med ondt i sjælen, og så i øvrigt frit kan leve af disses ulykkelige tilstand, så er det jeg tænker, hvor er der mange mennesker som mangler et åndsliv. Hvorfor fornægte den kristne tro og lære, en tro der i så mange generationer, har båret mennesker igennem stor fattigdom, sygdom ja endog krige, uden at disse mennesker har søgt anden frelse end deres kristne tro. Nuvel også dengang var der heksemagere til, og de blev da også opsøgt af mennesker som ej heller magtede troen. Omfanget var blot ikke sammenligneligt med i dag, hvor de der har forladt ånden i den kristne tro, er så mange at samfundets holdninger i det seneste årti har ændret sig i en sådan grad, at jeg vil betegne disse som ikke kristne. Hvor er kærligheden til næsten i forhold til de asylansøgere vi har boende under så usle forhold, at de udover et afslag efter lange sagsbehandlinger også får psykiske mén i sådan grad, at fremtiden i det krigshærgede land de kommer fra bliver umulig. Hvorfor er den forsvarspagt Danmark indgik efter 2. verdenskrig, ændret til en angrebspagt med bl.a. USA og Storbritannien? Kan invasionen i Irak betragtes som andet end begærlighed efter at sikre sig adgang til og indflydelse på store olieforekomster, uanset de menneskeliv der er blevet ofret, og vil blive ofret i fremtiden i takt med at borgerne i det invaderede Irak, bliver stærke nok til selv at tage en grusom hævn. Allerede nu må jeg formode, at de Irakere der er længst fremme i skoen, har tilsluttet sig de ekstreme grupper der allerede nu arbejder på hævn. For tænk disse mennesker har et åndsliv som muhamedanere, muslimer. Tilsyneladende et åndsliv i en tro, der adskiller sig fra den kristne tro på væsentlige punkter, eller bliver forvrænget og misbrugt af ekstreme kræfter der også er i den muslimske verden. I dette store vakuum af mangel på ånd er det lykkedes Pia K. at få opbakning til et politisk parti DF hvis politik, hviler på ikke kristne værdier men snarere på ondskab med baggrund i dæmonisering af udlændinge fra muslimske lande. Dette parti har, som jeg vurderer det, formået at skabe frygt hos de der har afgivet et åndsliv, en frygt for de der er anderledes og kommer fra muslimske lande. Ikke nogen fremstrakt hånd til velkomst og ikke noget forsøg på, at forstå hvorfor de har opsøgt hjælp hos os. Tværtimod stramninger på alle områder for flygtninge indvandrere i en grad, der overskrider det kristne menneskes tro på, hvordan man bør være overfor andre. Pladder humanist er der flere fra højrefløjen der vil sige. Og jeg siger tak til! Til de unge mennesker der vokser op i dag, i hjem hvor ”Guden” er ussel mammon og hvor alt er kaotisk i jagten på dette, til Jer vil jeg gerne sige: Der er ikke noget i vejen med jer, og hvis du føler dig overset, overladt til dig selv og tom indeni, så søg dig et åndsliv i de menigheder hvor det tilbydes, og find derved en ro i dig selv. En ro der i dit liv sikrer dig, at du kan skelne mellem godt og ondt, at du kan finde fred i dig selv og med andre, og at du ikke behøver hjælp fra heksemagere og andet alternativt for at kunne leve dit liv til ende, uden at frygte døden.