Næsten 100 år med sygehus i Løgstør

I 1802 nævnes den næste chirurg, der hed Venjch. Han blev af kommunalrådet i Løgstør anvist jord til et sygehus, men hvor det lå, og om det blev bygget, har man ingen kendskab til.

I 1853 havde kommunalbestyrelsen og sundhedskommissionen besluttet at indrette kapellet, der lå på hjørnet af Rådhusgade og Skolegade (nu Købmagergade) til lazaret for kolerapatienter. Men stedets præst, Frants Vilhelm Trojel, forhindrede dette, efter en meget skarp meningsudveksling med myndighederne. Der blev opført et lazaret et andet sted i byen, men der findes intet om, at der forekom tilfælde af kolera i Løgstør.

I forbindelse med anlæggelsen af Frederik den 7.’s kanal, blev der bygget et lazaret syd for svingbroen. Det indeholdt 2 gipsede stuer og eksisterede kun til kanalen var færdig.

Men nu var tiden kommet til et rigtigt sygehus og efter flere skriverier med amtet, bl.a. om fordeling af udgifterne, kunne man gå i gang med byggeriet og sygehuset åbnede til nytåret 1894. Det bestod af tre adskilte bygninger med en medicin-kirurugisk afdeling med 19 senge og en epidemiafdeling med 18 senge.

Den første læge hed K. S. Bøggild. Han flyttede dog fra byen allerede i 1896 og blev afløst af C.I. Brix Kjeldgaard, der var sygehuslæge indtil sin død i 1925. Det var i Brix Kjeldgaards tid, at sygehuset fik et længe næret ønske opfyldt, nemlig en ambulance, som var en gave fra kaptajn J. Chr. Jensen. Brix Kjeldgaard havde samtidig med jobbet som sygehuslæge en privat lægepraksis. Denne ordning blev dog ophævet i 1938. I Kjeldgaards tid som sygehuslæge blev der foretaget flere udvidelser af sygehuset, bl.a. en ny operationsafdeling.

Kjeldgaard blev efterfulgt af Arnold Christensen og arbejdet på sygehuset blev mere og mere omfattende, så han måtte opgive sin private praksis, og han blev udnævnt til overlæge. Ved sygehusets 50-års jubilæum, var der ansat 38 personer, heraf 2 læger. Arnold Christensen var overlæge indtil 1954, hvor han tog sin afsked. Han var i flere perioder medlem af Løgstør byråd.

Herefter blev P. K. Søgaard ansat. Han var specialuddannet kirurg. På sygehuset var der nu 40 ansatte, heraf 3 læger og man udførte op mod 1000 operationer om året.

Sygehuset var gennem årene blevet udvidet. I midten af 1950’erne var der er forslag om en tilbygning, men forslaget blev af amtet henlagt. Den 18/4 1961 vedtog amtsrådet, at der kun skulle være et sygehus i den vestlige del af amtet og man foretrak Farsø fremfor Løgstør. Amtsrådsmødet vakte opsigt, da omkring 5000 mennesker fra den nordlige del af Vesthimmerland deltog i en protestdemonstration til Aalborg. Inden forhandlingerne i amtsrådet begyndte, overrakte farvehandler Johs. Bertelsen, Løgstør en resolution, der for nylig var blevet vedtaget af en række foreninger på et møde i Løgstør. Herefter fik borgmester Vagn Bro ordet og han oplæste en redegørelse, som Løgstør byråd havde udarbejdet. Fra protestdeltagerne blev der oplæst en resolution, hvori der blandt andet stod: “Vi har i dag forladt vort arbejde på kontorer, fabrikker, værksteder, i køkkener og i stalde i forretninger og på marker - vi har lukket vore virksomheder og stillet vore biler til rådighed - for overfor amtsrådet at understrege vor enighed om at protestere mod en tilsidesættelse af en befolkningsgruppe på ca. 15.000 ved at gennemføre det foreliggende sygehusforslag". Den 18. april 1961 vil sent blive glemt i Løgstør. Byen var som evakueret. Politiet patruljerede i gaderne for at ingen uvedkommende skulle benytte sig af, at byens beboere var taget til Aalborg. Parkeringspladserne var tomme, tandlægerne holdt lukket. Personalet på telefoncentralen mærkede, at byen var så godt som uddød, - men alt var forgæves.

Sygehuset kørte i nogle år videre under overvågning fra Farsø og med bistand fra læger i Farsø, men belægningen i Løgstør gik noget ned af naturlige årsager, idet mange af de medicinske patienter, der før var indlagt af de praktiserende læger, nu blev indlagt på den reelle medicinske afdeling i Farsø.

Trods alt fungerede Løgstør sygehus videre, indtil sygdom og vakance hos en narkosesygeplejerske pludselig tvang sygehuset til at ophøre med kirurgisk virksomhed. Man forsøgte i første omgang at operere Løgstør-patienter i Farsø og derefter flytte dem tilbage til Løgstør, en ordning der blev opgivet efter kort tid.

Den 1/6 1971 var det slut med akutbehandling på sygehuset og P. K. Søgaard flyttede til Hobro.

Sygehuset fungerede herefter som efterbehandlingssygehus, i princippet for hele amtet, men i realiteten kun for Farsø sygehus.

Men pludselig skete der noget, idet der blev givet bevilling til en udvidelse og ombygning, så drømmen fra 1955 med en forbindelse mellem de to afdelinger, nu blev til virkelighed. Herefter fungerede sygehuset efterhånden som et godt efterbehandlingssygehus med udvidet fysioterapi, ergoterapi og reel genoptræning.

Op igennem 1980’erne kan man af scrapbøger med billeder se en meget aktiv medarbejderstab, som også tog del i byens liv. Flere gange deltog man i det årlige byfestoptog, hvor man et par gange blev kåret som det bedste indslag.

Men med vedtagelsen af en ny plan for sygehusvæsenet i Nordjyllands Amt, blev det dødsstødet for Løgstør sygehus, der ophører den 30/4 1991 - så, det blev knap 100 år med sygehus i Løgstør.