Næsten alle kan blive lægdommer

Man skal ikke nødvendigvis være medlem af et parti for at blive udpeget til domsmand

Læg­dom­me­re er et vig­tigt led i den dan­ske rets­ple­je - fra doms­mænd i by­ret­ter­ne til næv­nin­ge i lands­ret­ter­ne. Alle Høj­es­te­rets 19 dom­me­re er dog ud­dan­ne­de ju­ris­ter. FOTO: SCAN­PIX
Retspleje 11. marts 2007 05:00

ÅRHUS: Man behøver ikke at være medlem af et politisk parti for at blive ikke-juridisk dommer - lægdommer - ved de danske domstole. Alle fra gaden kan melde sig og dermed have chance for at medvirke til en bredere sammensætning af domsmænd og nævninge i by- og landsretter, når domstolsreformen træder i kraft til nytår. En ny bekendtgørelse fra justitsministeren stiler mod, at lægdommer-gruppen skal være bredere sammensat, både køns- og aldersmæssigt samt etnisk. Det sker, efter at der har været rejst kritik af, at lægdommerne undertiden er for gamle, og at for få af dem har anden baggrund end dansk. Senest er det kommet til udtryk i terrorsagen fra Glostrup. Annoncer skal lokke Som den første kommune har man i Århus ligefrem valgt at annoncere bredt efter mennesker, der har interesse i at medvirke som lægdommere i straffesager. Baggrunden er også, at partierne ikke har nær så mange medlemmer som tidligere, og derfor kan det være svært at finde nye lægdommere blandt partimedlemmerne, der vil stille sig til rådighed for fire år fra 1. januar 2008. Hidtil er lægdommere alene blevet udpeget fra en grundliste med navne efter indstilling fra de politiske partier. Lederen af Borgerservice i Århus Kommune, Lene Hartig Danielsen, oplyser, at der i storkommunen skal udpeges omkring 1000 personer til den såkaldte grundliste, hvorfra landsretten ved lodtrækning udpeger domsmænd og nævninge. Det svarer til, at der skal udpeges en lægdommer for hver 300 indbyggere. Den tommelfingerregel gælder over hele landet. - Vi har fået omkring 100 henvendelser fra folk i løbet af et par uger. De skal blot udfylde et ansøgningsskema med oplysninger om, hvilke organisationer, foreninger mv., de er engageret i, samt begrunde, hvorfor de gerne vil være lægdommer, siger kontorchef Lene Hartig Danielsen. Fristen for at melde sig i Århus er udløbet, og på mandag skal grundlisteudvalget sende sin indstilling videre i systemet. Lene Hartig Danielsen har ikke noget billede af, om der er usædvanligt mange unge eller indvandrere i det nye ansøgerfelt. - Men vi har fået rigtig mange henvendelser fra andre kommuner om, hvad det er, vi gør nu for at rekruttere lægdommere, siger hun. Det er retspræsidenterne i de to landsretter, som har ansvaret for udpegningen af lægdommerne, men de såkaldte grundlisteudvalg i de enkelte kommuner skal som noget nyt redegøre for, hvad de har gjort for at sikre sig, at de udtagne personer er egnede til at virke som lægdommere. Det skal også begrundes, hvad man har gjort, for at grundlisten afspejler den eksisterende befolkningssammensætning, herunder hvad man har gjort for, at etniske minoriteter er repræsenteret i lighed med deres andel af befolkningen. En betingelse for at blive lægdommer er, at man er under 70 år ved udgangen af 2011, man skal kunne det danske sprog, og så skal man have en ren straffeattest. Domsmænd og nævninge får omkring 1100 kroner i honorar pr. dag, hvor de medvirker i en retssag - samt transportudgifter dækket./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...